loading

Vent venligst

ecocouncil article alt banner img

Stor interesse for at diskutere diskonteringsrenten

14 September 2012 | Energi & Klima | Landbrug | Transport | Økonomi og internationalt

Debatmøde om diskonteringsrenten mandag den 17.9. 2012 flyttes til større lokaler på grund af overvældende stor interesse. Mødet finder nu sted i Verdenskulturhuset på Nørre Allé 7, København N.

Det er Det Økologiske Råd, som i samarbejde med Danmarks Vindmølleforening og Dansk Fjernvarme har taget initiativ til mødet for at sætte den ekstraordinært høje danske diskonteringsrente på 5 pct. til debat. I de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger diskonteringsrenten omkring 3,5 pct.

Diskonteringsrenten, eller kalkulationsrenten, bliver fastlagt af Finansministeriet og bruges til at beregne, om store, langsigtede investeringer er samfundsøkonomisk bæredygtige. Jo højere renten er, jo mindre favorable bliver meget investeringstunge anlæg, hvis de positive miljøeffekter først viser sig om mange år. Det går ud over mulighederne for grøn omstilling. De fleste vedvarende energianlæg er nemlig dyre i etablering og billige i drift, og derfor fremstår de som dårlige investeringer, når diskonteringsrenten er høj.

Da de nuværende regeringspartier var opposition, foreslog de at sænke diskonteringsrenten til 3,25 pct. Det forslag bør regeringen nu stå ved, mener de tre arrangører. Desuden bør renten aftage over tid, hvilket Storbritannien nu har indført, så deres rente falder til 1% over tid.

Der er på forhånd tilmeldt ca. 70 deltagere til mødet, men der er plads til flere.  defaultDownload programmet her (51.87 kBVær opmærksom på det er opdateret den 13.9.2012

Modtag Nyhedsbrev

Cron Job Starts