fbpx
ecocouncil article banner img

Skibsfarten truer Grønlands natur

1 July 2019 | Energi & Klima | Luftforurening | Transport

Grønlands unikke økosystemer er truet af en voksende og forurenende skibsfart. Hvis vi skal undgå de mest alvorlige ødelæggelser, kræver det fuldt stop for tung bunkerolie i Arktis

Artikel bragt i Global Økologi, sommer 2019, af Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd.
Billedet er fra Diskoøen. Firmaet Hurtigruten er et af de krydstogtselskaber, der frivilligt sejler på let bunkerolie for at skåne miljøet i Arktis. Foto: Kåre Press-Kristensen

Jeg har målt luftforurening rigtig mange steder i verden, men mit arbejde i Grønland gjorde et særligt indtryk på mig. Sidste år tog jeg rundt flere forskellige steder på øen i nord, og i fjeldene findes noget af verdens reneste luft. Meget renere end det, vi kommer i nærheden af i Danmark. Jeg har kun målt samme rene luft i drypstenshuler i Ungarn og midt i den mexicanske jungle. Men den rene luft i de grønlandske fjelde risikerer at blive forurenet på grund af stigende skibsfart i området.

I de større grønlandske byer bidrager oliefyr, gamle dieselbiler og småindustrier selvfølgelig til den lokale luftforurening. Men skibsfarten er en stor overset kilde til luftforurening i Grønland. Endda en kilde i hastig vækst, efterhånden som isen smelter, og endnu flere fragtskibe skyder genvej gennem Arktis. Samtidig tager flere og flere også et krydstogtskib rundt langs Grønlands kyster.

Fælles for mange fragtskibe og krydstogtskibe er, at de sejler på noget af verdens mest forurenende brændstof: tung bunkerolie. Tung bunkerolie er billigere end andet brændstof, men det indeholder i gennemsnit 2.500 gange mere svovl end den diesel, som dieselbilerne bruger på vejene. Da skibene afbrænder store mængder bunkerolie, ofte helt uden at rense røggassen, udleder de store mængder forurenet luft, der ud over at øge risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, blodpropper og alvorlige luftvejslidelser også ødelægger Grønlands unikke økosystemer og bidrager til, at isen smelter endnu hurtigere.

Samtidig kan det være katastrofalt, når skibene udleder rester af tung bunkerolie eller vaskevand fra tanke i farvandene omkring Grønland. Det er naturligvis forbudt, men er ofte almindelig praksis. Desuden kan et større skibsforlis føre til uoverskuelige ødelæggelser af de marine økosystemer, som udgør grundlaget for landets kultur og økonomi. Tung bunkerolie nedbrydes nemlig langsomt under de lave temperaturer og giver derfor langtidsskader på den fantastiske natur og for fiskeriet, der er Grønlands livsnerve. Og i de barske farvande omkring Grønland er effektiv oprydning efter olieudslip og ulovlige udledninger så godt som umulig. De største krydstogtskibe, der besøger Grønland, har brændstoftanke med 2.500.000 liter tung bunkerolie.


En enkelt tur på et krydstogtskib
For at give et indtryk af omfanget af forureningen, så afbrænder et Royal Arctic Line fragtskib ca. 30 ton tung bunkerolie dagligt, krydstogtskibene afbrænder i gennemsnit 55 ton tung bunkerolie dagligt, mens de største krydstogtskibe i Grønland afbrænder 200-250 ton tung bunkerolie dagligt. Og hvis vi sammenligner det med forureningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk, så udleder et fragtskib eller et krydstogtskib på bare en tur i Grønland en forurening med svovl, NOx og partikler, der er af samme størrelsesorden som udledningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk på et helt år. En enkelt tur! Og de helt store krydstogtskibe forurener på bare en enkelt tur i Grønland mere end affaldsforbrændingen forurener på fire år. Der er altså tale om massive udledninger.

Nogle krydstogtskibe er udstyret med såkaldte skrubbere, der vasker dele af forureningen ned i havet, hvilket trods alt er bedre end at udlede forureningen til luften, men bestemt ikke en miljørigtig løsning. Og der er intet krav om, eller kontrol med, at skrubberne er tændt, når skibene sejler langs Grønland kyst.

Der er derfor akut behov for at forbyde brugen af tung bunkerolie i Arktis. Dette kan ske uden store konsekvenser. Der er nemlig allerede masser af selskaber, der driver forretning uden brug af tung bunkerolie i Grønland. Godt halvdelen af alle krydstogtskibe, de fleste fiskefartøjer og flere fragtskibe har allerede erstattet tung bunkerolie med den mere miljøvenlige let bunkerolie. Rederiet Hurtigruten er et godt eksempel på en miljøprogressiv spiller i Grønland, der frivilligt anvender let bunkerolie for at beskytte miljøet. Men da tung bunkerolie er billigst for store skibe, så er det kun miljøprogressive virksomheder, som frivilligt skifter til let bunkerolie. For at få de resterende skibe til at følge trop og anvende let bunkerolie og på sigt sørge for at rense luften kræver det, at vi får regler eller indfører afgifter, der motiverer selskaberne til at vælge de mere miljøvenlige alternativer.

Argumentet fra rederierne er ofte, at det så vil blive dyrere for skibene og dermed give dyrere varer for forbrugerne. Men en stor konsulentrapport udarbejdet for Selvstyret i Grønland viser, at de forventede prisstigningerne på dagligvarer grundet de øgede transportomkostninger ved et skift til let bunkerolie vil være helt ubetydelige. Der er tale om under 5 kr. årligt pr. indbygger. Prisstigningerne vil primært ramme den rige del af befolkningen i de store byer, der står for langt størstedelen af forbruget.
Passagerne aner intet

Sidste år fik jeg en god snak med en del krydstogtpassagerer, som netop var ankommet til Nuuk. De anede ikke, hvor meget skibet forurenede den unikke natur, som de betalte 14.000 kr. for at opleve. For 80 kr. mere om dagen kunne skibet have anvendt let bunkerolie. Det var alle villige til at betale. En passager bemærkede, at det var samme pris, som han hver aften betalte for et glas rødvin til maden på skibet. Mange passagerer var utilfredse med, at de ikke havde fået valget.

Fra 2020 sker der heldigvis lidt på området. Nye internationale miljøkrav vil gøre det dyrere at bruge tung bunkerolie, og så bliver billetprisen kun 25 kr. dyrere frem for 80 kr. dyrere, hvis et krydstogtskib bruger let bunkerolie i stedet for tung bunkerolie. Samtidig har det internationale samfund tilbage i 2011 forbudt brugen af tung bunkerolie på den anden side af jorden, nemlig ved Antarktis, netop for at undgå forureningsskader og reducere risikoen ved oliespild. Men der eksisterer ikke et lignende forbud i Arktis i nord og farvandene omkring Grønland. Og det, på trods af at risikoen for oliespild og helbredsskaderne er større i Arktis sammenholdt med Antarktis. En risiko, der stiger med stigende skibsfart.

Hvis vi skal skåne Grønlands unikke økosystemer, bevare den rene luft i fjeldene, undgå de skadelige effekter på helbredet for de mennesker, der bor på øen, og mindske den globale opvarmning fra sodpartiklerne på den Grønlandske iskappe, så kræver det fuldt stop af tung bunkerolie i Arktis.

 

Stop tung bunkerolie i Arktis

Det Økologiske Råd og en række internationale NGO’er gået sammen i Clean Arctic Alliance. Vi har startet drøftelser i FN’s søfartsorganisation (IMO) af et forbud mod skibes brug af tung bunkerolie i Arktis. Fortsat flere lande støtter forslaget. Det gælder også Grønlands Selvstyre. Paradoksalt nok støtter Danmark endnu ikke officielt et forbud mod tung bunkerolie i Arktis.

 


 Skibsfart i Grønland

Modtag Nyhedsbrev