fbpx
ecocouncil article banner img

Klimafamilier: Drømmer du også om en mere klimavenlig hverdag?

30 August 2019 | Energi & Klima

Danske familiers livsstil bidrager til klimaforandringerne. Faktisk er danskerne blandt verdens mest CO2-udledende folkefærd, selvom vi ofte tænker på Danmark som et grønt foregangsland. Årsagen er vores livsstil, hvor alt fra madvaner og indkøb af bl.a. flyrejser, biler, boliger, tøj og elektronik bidrager til et stort ressourceforbrug.

Det er en stor udfordring at lægge sin livsstil om, men det er muligt at tage fat på udfordringen i mindre bidder. Det har vi i samarbejde med AOF Svendborg og GO2Green sat os for vise, ved at hjælpe fire familier på Sydfyn med at omlægge deres mad- og forbrugsvaner, så de bliver mere klima- og forbrugsbevidste.

Målet er ikke at lave forbud for familierne eller for den enkelte, men at bevidstgøre den adfærd og de handlinger, man udviser i hverdagen omkring eksempelvis indkøb af madvarer, energiforbrug, transport, ferierejser og lange- som kortvarige forbrugsgoder.

Derfor har vi bedt familierne svare på en række spørgsmål om deres forbrug af el, varme, fødevarer, tranport med videre for at kunne kortlægge familiernes klimabelastning og identificere oplagte reduktionsmuligheder.

De fire familier bor alle i Svendborg og har børn i forskellige aldersgrupper. To familier med to børn og to familier med tre børn. Børnefamilier er en vigtig målgruppe, da det er børnene, som for alvor kommer til at løfte klimaudfordringen, så jo tidligere man får involveret deres generation desto bedre.

Læs mere og mød familien Larsen klik her

Læs mere og mød familien Oldenburg/Stæhr klik her

Læs mere og mød familien Andersen/Sejersen klik her

Læs mere og mød familien Hjortenberg/Reynolds klik her

Projektet løber i en periode på 12 uger med start i september 2019, og familierne vil i forløbet på de 12 uger blive tilbudt støtte med eksempelvis tilbud om lån af elbil og elcykel, og få anbefalinger til ændret kost, mere genbrug, mindre streaming m.m.

Klik her og læs hvordan din familie kan blive mere klimavenlig

Modtag Nyhedsbrev