loading

Vent venligst

ecocouncil article alt banner img

Klima- og miljøeksternaliteter ved biogasproduktion

15 January 2018 | Energi & Klima | Kemikalier & Plast | Luftforurening

Tabel 1, anlægstype 3: her mangler at anføres ”10% dybstrøelse”

Nederst s. 1: ”… antages det, at 75 % af det organiske affald i referencen udbringes på marken”. Hvad bygger dette på? Hvis det er organisk affald fra husholdninger og serviceerhverv forbrændes det meste fortsat. Organisk industriaffald bruges allerede i stort omfang til biogas. I tabel 4 antages derimod at affaldet ellers ville være blevet brændt af, se nedenfor.

Tabel 2, s.2: a) der mangler en (positiv) eksternalitetet i form af nedpløjning af sværtomsætteligt organisk stof i den afgassede biomasse. Dette vil både medføre forbedret jordkvalitet (miljø) og langvarig kulstoflagring (klima). Effekten vil afhænge af reference-scenariet, men vil optræde hvis det organiske affald eller dybstrøelsen ellers var blevet brændt.

b) Hvis dybstrøelsen ellers var blevet komposteret inden udbringning på marken (tradition i dele af det økologiske jordbrug) ville der være sket et større ammoniak- og metanudslip end ved biogas-processen.

Tabel 3, s. 3: ligesom i tabel 2 mangler øget kulstoflagring i dyrkningsjord samt reduceret ammoniakfordampning - der nævnes reduceret lugt, men ikke den negative effekt af ammoniak på (plante)biodiversiteten.
Hvorfor er mængden af fortrængt fossil energi (i kr/GJ) den samme i de 3 anlægstyper, når biogasproduktionen pr. t er meget forskellig?

Tabel 4: her antages som nævnt, at affaldet ellers ville være blevet brændt af – modsat i tabel 1, hvor det kun gælder 25% af affaldet, se ovenfor. I tilfælde af afbrænding mangler der er en række eksternaliteter: at fosfor gøres utilgængeligt for planter, og at der produceres forurenet slagge og flyveaske, som kun delvist eller slet ikke kan genanvendes.

Venlig hilsen
Christian Ege, Det Økologiske Råd

Modtag Nyhedsbrev