fbpx
ecocouncil article banner img

GRØN SUCCES.DK Succeshistorier om lokal omstilling

17 September 2019 | Energi & Klima

Hver dag forsøger borgere og kommuner at hjælpe den grønne omstilling på vej ved at søsætte forskellige lokale grønne omstillingsprojekter. Men hvordan gør de? Hvilke udfordringer møder de, og hvad er deres råd til andre, der gerne vil gøre det samme? Det har miljøorganisationen Det Økologiske Råd undersøgt og fundet en lang række succesfulde eksempler på fra hele landet.

Artikel bragt i Teknik & Miljø, 20. august 2019
Af Trine Seidelin Hagen, Kommunikationsrådgiver, Det Økologiske Råd

Der gennemføres til stadighed større og mindre meget forskellige lokale grønne omstillingsprojekter over hele Danmark. Disse projekter involverer udover kommunerne typisk lokale aktører som borgergrupper, boligforeninger, ejendomsejere, lokale håndværksvirksomheder m. fl. Indtil nu er erfaringerne fra gennemførelsen af de succesfulde grønne omstillingsprojekter ikke blevet samlet, videregivet og formidlet bredt, så andre kan lære af dem. Det laver Det Økologiske Råd nu om på med hjemmesiden www.grønsucces.dk, hvor man bl. a. kan se små inspirationsfilm om udvalgte grønne projekter, få gode råd og anbefalinger samt læse erfaringshæfter bl. a. med fokus på, hvordan man som kommune kan understøtte og samarbejde med lokale aktører om at få succes med gennemførelse af lokale grønne omstillingsprojekter.

KOMMUNERNES ROLLE

Kommunens rolle i lokale grønne omstillingsprojekter er forskellig fra de andre lokale aktørers rolle, idet kommunens måde at agere på i samarbejdet med -og i hjælpen til - disse projekter kan være afgørende for, om projekterne ender med succes eller må opgives.

Hvis kommunen forstår de lokale aktørers måde at samarbejde på for at gennemføre et projekt, bliver det meget lettere for kommunens politikere og medarbejdere at bidrage konstruktivt og positivt til den lokale proces. Kommunens deltagelse i lokale grønne omstillingsprojekter bliver nemlig svær, hvis kommunen agerer som om, deltagelsen er en kommunal myndighedsopgave, som hele tiden skal kontrolleres politisk og gennemføres på de " sædvanlige" kommunale præmisser, siger seniorrådgiver Christian Jarby, som var projektleder på projektet.

I de udvalgte succesfulde omstillingsprojekter har kommunerne bogstavelig talt vendt deres rolle om. Her er det de lokalt engagerede borgere, som i høj grad har sat tempoet og rammerne for processen.

Og det er kommunen, der har støttet i borgernes tempo og med forståelse for en lokal borgerdrevet proces.

Kommunen som medspiller er meget ofte en afgørende parameter.

Hvis kommunen evner at indgå i et egentligt ligeværdigt samarbejde med de øvrige lokale kræfter, kan kommunen bruge sin adgang til viden og økonomi til at styrke og bakke op om de øvrige lokale aktører.

NÅR LANDSBYEN DRIVER VÆRKET

Små 12 kilometer syd for Skanderborg på den anden side af søen ligger den lille landsby Hylke, som er en af de byer, der har succes med et lokalt grønt omstillingsprojekt. Med omkring 400 indbyggere og 170 huse inden for byskiltet lægger man ikke umiddelbart mærke til byen. Men den skiller sig rent faktisk ud på et bestemt område: I 2016 fik den en international pris: Den blev kåret som årets europæiske varmepumpeby.

Tilbage i 2010 så det sort ud for Hylkes eneste skole.

Som led i Skanderborg Kommunes spareplaner skulle den lukkes, da den var dyr at vedligeholde og lå i en gammel bygning, der var i dårlig stand. Men Landsbyrådet og bekymrede borgere ville ikke bare acceptere en lukning. For hvis først skolen lukkede, hvad ville der så ske med den lokale købmand ved siden af? Og hvad ville det gøre ved bylivet at stå uden skole og uden købmand? En af de lokale beboere, der tog affære, var Henrik Müller, der til dagligt arbejder som klimachef i Aarhus Kommune. Han var med til at starte en støtteforening for skolen.

Med vores støtteforening fik vi samlet alle gode kræfter i landsbyen og engageret hele lokalsamfundet, siger han og fortæller, hvordan det med et større lobbyarbejde lykkedes at få trukket skolen ud af kommunens spareplan. Samtidig bevilligede kommunen 4,6 millioner kroner til renovering af skolen, men det var desværre ikke nok til at dække alle udgifter.

Vi vidste, at der ikke var penge nok, så vi måtte tænke ud af boksen. Derfor lavede vi et partnerskab med Skanderborg Kommune, hvor vi lagde de midler, der var blevet sat af til renovering af skolen, sammen med alle de ressourcer, vi kunne trække på i lokalsamfundet.

Vi skrabede alle de penge sammen, vi kunne finde i foreninger, og også timer. Vi mobiliserede faktisk 10.000 frivillige timer, siger Henrik Müller.

Sammen med kommunen lavede støttegruppen en ny plan, der inkluderede en helt ny skolebygning, som skulle bindes sammen med den gamle skole og en eksisterende børnehave. Kommunen lavede dernæst en aftale om den gamle bygning med Foreningen Hylke Multihus, som i dag står for alt, hvad der foregår indendørs.

Kommunen er stadig ansvarlig for udvendig vedligeholdelse.

Det nye knudepunkt i byen, centreret omkring Multihuset, indeholder alt fra børnehave, skole, SFO, fritidsklub, bibliotek, foreningslokaler og motionsrum. Og så bliver det hele opvarmet med varmepumper. Men hvordan kom det til at ske?.

FRA OLIEFYR TIL VARMEPUMPE

Hylke er en af de mange såkaldte olielandsbyer i Danmark, som ikke har fjernvarmenet, og hvor mange hjem og bygninger bliver opvarmet med oliefyr. Det gjaldt også den gamle skole i Hylke. Efter at tegningerne til den nye skole og budgettet til byggeriet var på plads, gik det op for borgerne og Skanderborg Kommune, at der ikke var midler nok til opvarmning. Derfor var de igen nødt til at tænke i nye baner. Og så dukkede idéen med at leje varmepumper op. For her skal man ikke betale for at få installeret hele varmepumpesystemet.

Vi valgte en fælles opvarmningsmodel i samarbejde med firmaet Best Green. Det er varmepumper på abonnement, der dækker alle tre bygninger under et. Den løsning betød, at vi ikke havde nogen anlægsomkostninger, for det stod firmaet for, siger Viggo Rasmussen, der er fhv. udviklingskonsulent i Skanderborg Kommune.

Løsningen har vist sig at fungere godt. Og lidt efter lidt begyndte andre i landsbyen at interessere sig for varmepumper. I alt har 14 familier og købmanden kopieret Multihusets løsning med varmepumper på abonnement, mens andre har valgt at købe varmepumperne selv.

Der blev pludselig sat fokus på, at varmepumper er et godt alternativ.

Folk opdagede, at disse varmepumper virker, at de ikke støjer og er en stabil energikilde. Og så fik beboerne blod på tanden, og det har så bredt sig som ringe i vandet, siger Viggo Rasmussen, der i dag er selvstændig konsulent.

ÅRETS EUROPÆISKE VARMEPUMPEBY 2016

I 2016 fik byen et stort skulderklap.

Den europæiske varmepumpeforening (European Heat Pump Association) kårede Hylke som årets europæiske varmepumpeby. I det år betød hele projektet en reduktion i landsbyens olieforbrug på 30 procent, en besparelse på 140.000 kroner i varmeregning, og så sparede det klimaet for 100 ton CO2 sammenlignet med året før.

I 2016 blev vi kåret til årets europæiske varmepumpeby nr. 1 lige foran Paris, og det er vi selvfølgelig rigtigt, rigtigt stolte af, afslutter Henrik Müller.

FAKTA:

Hvis du gerne vil vide mere om Hylke eller nogle af de andre grønne omstillingsprojekter, så gå ind på www.grønsucces.dk
Projektet bliver gennemført i samarbejde med Samsø Energiakademi og Videnscenter for Energibesparelser i bygninger / Teknologisk Institut Taastrup Projektet er finansieret af Energifonden.

  • De installerede varmepumper på Hylke Skole og mulitihus.
  • Vi valgte en fælles opvarmningsmodel i samarbejde med firmaet Best Green. Det er varmepumper på abonnement, der dækker alle tre bygninger under et, siger Viggo Rasmussen, der er fhv. udviklingskonsulent i Skanderborg Kommune.

Modtag Nyhedsbrev