loading

Vent venligst

ecocouncil article alt banner img

Folkemødet – Er klimabeskyttelse en menneskeret?

11 June 2018 | Energi & Klima

Hvad sker der, når mennesker i Europa bliver ramt af klimaforandringer? Hvor langt er vi fra at anerkende klimabeskyttelse som en menneskeret? Kan klimaretssager rykke på EU’s politik? Det debatterer vi på torsdag på Folkemødet på Bornholm.

Klimaforandringer rammere flere og flere menneske i Europa. Det sker også i vores eget danske rigsfællesskab – i det nordlige Grønland, hvor ændringer i isen og vintersæsonen forringer fangerfamiliers levevilkår. Andre steder i Europa er det tørke, vandstandsstigninger og storme, der ødelægger folks landbrug og turistindtægter.

For nyligt har en række familier og en samisk ungdomsorganisation lagt sag an mod Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd ved EU-Domstolen. De ønsker ikke erstatning men vil have EU til at øge klimaambitionerne og anerkende, at beskyttelse mod klimaforandringer er en menneskeret. Sagen, som går under navnet, People’s Climate Case, er nyeste i rækken af flere internationale klimaretssager.

På mødet debatterer vi, hvad der sker, når flere og flere mennesker i Europa bliver ramt af klimaforandringer, som f.eks. i Grønland. Og hvad sker der, når familier lægger sag an og kræver en reaktion fra deres politikere? Er det en ny slags aktivisme? Hvor langt er vi fra, at man anerkender beskyttelse mod klimaforandringer som en menneskeret, og er der brug for at ændre forståelsen af rettigheder? Kan retssagerne rykke på EU’s politik?

Deltagere:

  • Claus Ekman, direktør for miljøorganisationen Det Økologiske Råd.
  • Astrid Oberborbeck Andersen, antropolog ved Aalborg Universitet
  • Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder
  • Jeppe Kofod, MEP Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet
  • Jonathan Ries, Folketingskandidat for Alternativet.

Plan for debatmødet: 

  • Klimaforandringerne er virkelighed i Europa - med tørke, stigende vandstande og ændringer i snesæson.
  • Grønland. I det danske rigsfællesskab bliver fangerfamilier i det nordlige Grønland påvirket af klimaforandringer. Antropolog Astrid Oberborbeck Andersen fortæller.
  • Retssag. Nu har familier andre steder i Europa taget sagen i egen hånd og lagt sag an. Visning af film
  • Debat + spørgsmål fra salen.

Tid: torsdag den 14. juni kl. 13.30-14.30

Sted: Røgeriets eventtelt

Folkemødet Bornholm

Se mere på folkemoedet.dk

https://program.folkemoedet.dk/?search=det+%C3%B8kologiske+r%C3%A5d

Modtag Nyhedsbrev