loading

Vent venligst

ecocouncil article banner img

Familier trækker EU i retten – People’s Climate Case

6 July 2018 | Energi & Klima | Økonomi og internationalt

En række familier er gået i front med en klimaretssag ved EU-Domstolen. De bliver bakket op af en koalition af miljøorganisationer, og Det Økologiske Råd er koordinator for indsatsen i nord

Klimaforandringer rammer folks levebrød, hjem og krop. I Sydeuropa påvirker højere temperaturer og flere tørkeperioder landbruget, mens stigende vandstande og ændringer i snesæsonen truer levevilkårene for mennesker ved kyster og oppe i bjergene.

Nu har en række familier, der er hårdt ramt af klimaforandringer, valgt at lægge sag an mod EU ved EU-Domstolen. De mener, at EU har alt for lave mål for sænkningen af CO2-udledning. De ønsker ikke erstatning men vil have EU til at øge klimaambitionerne og anerkende, at beskyttelse mod klimaforandringer er en menneskeret.

I alt rummer sagsanlægget ti familier samt en samisk ungdomsorganisation i Sverige og kommer fra otte lande (Portugal, Frankrig, Italien, Sverige, Tyskland, Rumænien, Kenya og Fiji).

Familierne kommer både fra Europa og uden for. På en tysk ø ved kysten i Nordsøen risikerer en familie at få ødelagt deres hotel og restaurant på grund af stigende vandstande. I Frankrig og Portugal påvirker stigende temperaturer familiernes landbrug. Og i Kenya bliver børnene dårlige af flere hedebølger og tørkeperioder. Samtidig har en samisk ungdomsorganisation i Sverige også lagt sag an sammen med de andre familier, da deres levevis som rensdyrhyrder er truet af ændringer i snesæsonen.

De bliver bakket op af en koalition af miljøorganisationer under Climate Action Network Europe, og Det Økologiske Råd er koordinator for indsatsen i nord. Familierne lagde sag an den 24. maj, og sagen forventes at køre cirka to år.

Advokaten Roda Verheyen fra Hamborg repræsenterer familierne. Den tyske NGO Protect The Planet betaler udgifterne, og forskere fra den videnskabelige tænketank Climate Analytics leverer den videnskabelig baggrund.

Læs alt om sagen og find de juriske dokumenter her: https://peoplesclimatecase.caneurope.org/

Vi bringer nyt om sagen løbende på hjemmesiden og facebook (www.facebook.com/ecocouncil/)

Læs mere

Pressemeddelelse: Grønt lys til klimaretssag i EU

Artikel: 'We can't see a future': group takes EU to court over climate change (The Guardian)

Artikel: Över 100 organisationer stämmer EU (ETC se)

Artikel: Familien på øen sagsøger EU (Politiken)

Artkel: Er klimabeskyttelse en menneskeret? /Folkemødet på Bornholm

#PeoplesClimateCase

Kontakt: Helene Chéret, koordinator, Det Økologiske Råd  – helene@ecocouncil.dk

Modtag Nyhedsbrev

Cron Job Starts