fbpx
ecocouncil article banner img

Et EU-forbud mod nervegiften Chlorpyrifos er slet ikke tilstrækkelig

19 August 2019 | Kemikalier & Plast

Chlorpyrifos er et meget udbredt pesticid, der i dag anvendes i over 100 lande. Det på trods af, at studier peger på alvorlige sundhedsrisici, bl.a. med negativ påvirkning af udviklingen af fostres og små børns hjerner. I Danmark har anvendelse af stoffet været forbudt i mange år, men uden stor effekt, da det ofte anvendes ved produktion af fødevarer, som vi importerer, bl.a. bananer, appelsiner og spinat. Undersøgelse viser at stoffet er tilstede i ca. en tredjedel af de ikke-økologiske citrusfrugter, der bliver solgt i danske supermarkeder. 

I sidste uge kom EU’s fødevaresikkerheds-enhed så med en anbefaling om, at den nuværende tilladelse, der løber til udgangen af 2019, ikke bør forlænges. Anbefalingen kommer efter en række studier, der peger på øget risiko for autisme, reduktion af IQ, depression og angst. Det har trukket en del overskrifter de seneste dage og nu også fået fødevareminister, Mogens Jensen, til at foreslå et dansk hasteforbud mod salg af fødevarer, der indeholder stoffet. Det er fint, men det er desværre slet ikke tilstrækkeligt. Chlorpyrifos er nemlig blot et af flere beslægtede stoffer under betegnelsen organofosfater, hvoraf flere med stor sandsynlighed har tilsvarende sundhedsskadelige effekter, men som fortsat vil være tilladte at bruge. Et forbud mod Chlorpyrifos vil sandsynligvis betyde, at fødevareindustrien skifter over til et af de nært beslægtede stoffer, som vi så kan vente nogle år på at bliver undersøgt og, efter de sædvanlige langstrakte EU-processer, muligvis i sidste ende forbudt. I mellemtiden lever vi og vores børn en usikker tilværelse med nye og muligvis ligeså sundhedsskadende stoffer i vores fødevarer. Det er en historie vi har set gentaget mange gange, f.eks. når det hormonforstyrrende stof bisphenol-A er blevet udskiftet med bisphenol-S, som kemisk ligner bisphenol-A og mistænkes for på samme måde at være hormonforstyrrende. 

Løsningen må være i langt højere grad at lade usikkerheden komme forbrugerens sundhed til gode. Det kan man gøre ved forbyde hele grupper af beslægtede stoffer, når ét viser sig at være sundhedsskadeligt, og de andre med beslægtede kemiske egenskaber endnu ikke er undersøgt til bunds. Der er mulighed for i EU-lovgivningen at lave den slags gruppe-klassificeringer, hvilket man blandt andet har gjort i forbindelse med regulering af tungmetaller.

Det er ikke blot irrationelt, men også moralsk forkasteligt, hvor skødesløst vi som samfund agerer, når det kommer til regulering af pesticider. Den kortsigtede økonomiske fordel, der opnås ved øget produktion gennem brug af pesticider, vægtes tilsyneladende langt mere end de langsigtede og langt større omkostninger for samfundet, der er forbundet med de resulterende indlæringsvanskeligheder, autisme, lavere IQ, etc. Og dertil kommer de menneskelige omkostninger, som ikke indgår i de økonomiske vurderinger, men som er meget reelle for de forældre, der opdager, at deres børn ikke kan det samme som andre børn. Det kan kun undre, at man ikke går meget mere ambitiøst til værks. 

Derfor sendes hermed en opfordring til både fødevareminister, Mogens Jensen, og de danske medlemmer af EU-parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om at kræve et forbud mod ikke blot chlorpyrifos, men også de nært beslægtede organofosfater, indtil der er langt mere klarhed over deres påvirkning af vores sundhed. Der ligger et tungt ansvar på jeres skuldre ift. at få den stramme danske regulering udbredt til hele EU og til resten af verden.

Debatindlægget er skrevet af Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd, og blev bragt i en forkortet version i Politiken søndag d. 18. august. 2019

Modtag Nyhedsbrev