fbpx
ecocouncil article banner img

Energibesparelser i din bolig

12 June 2018 | Byggeri & Bolig | Energi & Klima

Kunne du tænke dig at gøre dit hus bedre og få et mindre energiforbrug? Så skal du i gang med at energirenovere din bolig.

Du kan bl.a. få efterisoleret ydervægge, tag, fundament, gulv og rør, eller få skiftet vinduer og etablere ventilation evt. med varmegenindvinding. Men ikke to boliger er ens, og der findes mange forskellige måder at gribe en energirenovering an på. Derfor har vi her på siden forsøgt at lave et overblik over nogle af de muligheder, der er.

Få inspiration til, hvad du kan gøre


Få en varmepumpe

Hvis du har oliefyr eller gasfyr og bor udenfor områder med fjernvarme, bør du overveje at få installeret en varmepumpe. Der er ofte rigtig god økonomi i at skifte til en varmepumpe, og særligt hvis man har et gammelt oliefyr. Jo ældre fyret er, jo bedre økonomi er der i at udskifte det.

Men at skifte til en varmepumpe er også rigtigt godt for klimaet. Alene skiftet fra oliefyr til mere miljøvenlig el i en varmepumpe sparer klimaet for mere end 4 ton CO2 om året for et typisk parcelhus. Derudover kommer, at varmepumperne faktisk hjælper Danmark med den grønne omstilling, idet varmepumperne kan aftage den el, der nu og fremover kommer fra vedvarende energi produceret fra vindmøller og solceller.

Få mere viden om varmepumper

Notat (2014): Varmepumper til boligopvarmning

Analyse (2016): Analyse af varmepumpemarkedet (Advance A/S)

Læs også om varmepumper og find de bedste varmepumper på Energistyrelsens hjemmeside

Sommerhuse

Mens mange boligejere har fokus på helårshusets energiforbrug overses sommerhuset ofte. De ca. 200.000 danske sommerhuse har et stort el-forbrug på ca. 705 mio. kWh årligt. Det er en stigning på over 90 % over de sidste 30 år. Der er heldigvis meget man kan gøre for at spare energi og penge i sit sommerhus.

Få inspiration til, hvordan du kan spare energi i dit sommerhus her:

Publikation (2012): Spar penge og energi i dit sommerhus - anbefalinger til energiforbedringer

SparEnergi: Energistyrelsens hjemmeside om sommerhuse

 

Modtag Nyhedsbrev

Cron Job Starts