loading

Vent venligst

ecocouncil article alt banner img

Det miljø- og sundhedsskadelige stof PFOA bør erstattes af mindre skadelige alternativer

18 October 2017 | Kemikalier & Plast | Økonomi og internationalt

Stoffet PFOA, som er et miljø- og sundhedsfarligt fluorholdigt stof, er i dag forbudt i EU, men desværre med en række betydelige undtagelser. NGO’er opfordrer til, at de fleste af disse undtagelser fjernes, idet der findes mindre skadelige alternativer.

Det Økologiske Råd slutter sig til en lang række miljø- og sundheds-organisationer, der udtrykker bekymringer overfor EU-Kommissionen, om stoffet PFOA.

PFOA findes i en lang række produkter, men er et svært nedbrydeligt samt miljø- og sundhedsfarligt fluorholdigt stof. Der er et forbud mod PFOA i EU, men desværre, efter pres fra industrien, med en række betydelige undtagelser. Dette er til trods for, at der findes mindre skadelige alternativer til stoffet.

Nu foreslår EU, at PFOA optages på den globale liste under Stockholms-konventionen om farlige stoffer, men stadig med disse meget betydelige undtagelser. NGO’erne opfordrer derfor til, at de fleste af disse undtagelser fjernes.

Læs pdf brevet til kommissionen her (528 KB)

Modtag Nyhedsbrev