ecocouncil article banner img

Åbent brev: 1,5 er det eneste tal, der tæller

10 October 2018 | Energi & Klima | Økonomi og internationalt

Lyt til videnskaben og hæv klimaambitionerne. Det er den eneste mulige måde at beskytte borgerne imod klimaforandringerne. Og den eneste måde denne generation af europæiske politikere ville kunne huskes, som dem der skrev historie til gavn for alle. Sådan lyder det i et åbent brev fra familier bag klimaretssag i EU til alle vores politikere. Brevet er også bragt i Information og en række andre aviser rundt om i Europa.

Klimaforandringerne er en realitet, og vi har brug for et Europa, der beskytter os

Åbent brev fra familier, der har lagt sag an mod EU ved EU-Domstolen

Det haster. Vi har brug for, at I retter blikket i vores retning og lytter til vores ord. For det, vi har på sinde, er vigtigt.

Vi skriver til jer som landmænd, hyrder, skovbrugere, hotel- og restaurationsejere og studerende. Vi bor i forskellige lande i Europa: Sverige, Portugal, Frankrig, Italien, Tyskland og Rumænien. Og vi har én ting tilfælles: Klimaforandringerne påvirker vores liv og vores hverdag.

I maj måned sagsøgte vi EU for at have utilstrækkelige klimamål for 2030. For de fleste af os, var det første gang, vi lagde sag an. Vi gør det kun, fordi vores familier, venner, traditioner og vores børns fremtid er på spil. For os er klimaforandringer ikke et spørgsmål om diplomati eller forhandlinger på højt niveau. Det er noget, der påvirker os lige nu og her, og vi har brug for et Europa, der hurtigst muligt beskytter os.

Sidste år mistede Armando sin skov under naturbrande, som de portugisiske myndigheder linker til klimaforandringer. Rendriften, der er helt centralt for den samiske kultur, er truet på grund af ændrede leveforhold for rensdyrene. Sanna i Sverige er derfor bekymret for samernes kultur og de kommende generationer. Maurice har i løbet af de sidste seks år mistet 44 procent af sin indkomst fra dyrkning af lavendel på grund af tørke i det sydlige Frankrig. Hans søn Renaud er den første generation, der skifter erhverv, fordi lavendelen ikke længere kan sikre en tilstrækkelig indkomst.

Sandklitterne, der beskytter ferskvandressourcerne på den lille tyske ø Langeoog, er under pres pga. kraftigere storme. Maike og Michael, hvis familie har boet på øen i generationer, er bange for at miste restauranten og hotellet, de for 20 år siden byggede op fra bunden. Vlad bor i bjergområdet Karpaterne i Rumænien. Stigende temperaturer har tvunget ham til at flytte sit kvæg fra 700 meters højde til 1.400 meter, hvor der er mere vand, fugt og bedre græsningsmuligheder.

I Portugal bliver Alfredos økologiske gård ramt af alvorlige, hyppigere tørker. Med et scenario på mere end 1,5 graders temperaturstigning, som er der, vi på vej hen med EU’s eksisterende klimamål, vil den jord, gården står på, blive til ørken. Og han og de 35 familier, der arbejder på gården, vil blive tvunget til at flytte. Ildebrando, der lever af at avle bier, oplever, at ændringer i blomstringssæsonen og usædvanligt varmt vejr ødelægger bikuberne, og sidste år mistede familien 60 procent af produktionen. Giorgios familie bestyrer et lille bed & breakfast i de italienske Alper og er helt afhængigt af regionens berømte isklatrings-muligheder. Ændringer i temperaturer gør klatringen farlig, hvilket påvirker turismen og dermed familiernes indkomst.

Alle dette rammer os lige nu i Europa som konsekvens af blot 1 grads temperaturstigning, og det er allerede mere, end vi kan magte.

Fremtiden afhænger af 1,5

I går mindede videnskaben os om, at vores fremtid afhænger af et eneste tal: 1,5 C. FN’s klimapanel IPCC advarede verden om konsekvenserne af klimaforandringerne, som bliver meget værre, hvis vi ikke begrænser temperaturstigningen til 1,5 grader. Ifølge forskerne er 1,5 grader MULIGT og GENNEMFØRLIGT. Det er det mest ambitiøse mål, som stadig er opnåeligt, hvis vi handler hurtigt.

EU bør handle nu for at beskytte vore fundamentale rettigheder imod effekterne af klimaforandringerne. I vores søgsmål opfordrer vi EU til at forbedre klimapolitikken. Vi beder ikke om kompensation eller penge. Vi mener, at en stærkere klimahandling er den eneste måde, vi kan beskytte vores kære og vores levebrød, dér hvor vores familier har boet i generationer.

I dag mødes EU’s miljøministre i Bruxelles for at diskutere klimaforandringer. Om få måneder skal Europa være vært for FN’s klimatopmøde i Katowice, Polen. At forsømme denne mulighed for at opdatere Europas klimamål og politik, vil være ødelæggende for vores sikkerhed, fremtid og menneskerettigheder.

Vi opfordrer EU’s beslutningstagere til at lytte til videnskaben og øge klimaambitionerne for 2030 på linje med 1,5 grader. Det er den eneste mulige måde at beskytte borgerne imod konsekvenserne af klimaforandringerne. Og den eneste måde denne generation af europæiske politikere ville kunne huskes, som dem der skrev historie til gavn for alle.

Sanna Vannar, talskvinde for Sáminuorra, Sverige

Maurice and Renaud Feschet, landmænd, Frankrig

Maike and Michael Recktenwald, hotel- og restaurantejer, Tyskland

Vlad Petru, landmand og hyrde, Rumænien

Armando Carvalho, skovejer, Portugal

Alfredo Sendim, landmand, Portugal

Ildebrando Conceição, biavler, Portugal

Joaquim Caixeiro, landmand, Portugal

Giorgio Elter, landmand og hotelejer, Italien

Modtag Nyhedsbrev

Cheap Herschel BackpackBillig Nike Manner SchuheGoedkope Herschel rugzakCheap Converse ShoesHerschel Zaino VenditeBillig Herschel Rucksackfjallraven backpack outletNBA jersey outletsupreme t-shirt outletsac a dos herschel pas chercheap pandora charmspandora charms outletpandora charms clearancesupreme t shirts onlinepandora charms discountpandora bracelets black friday salepandora disney exclusive charmspandora rose gold charms salepandora bracelets clearancecheap pandora bracelets charmscheap pandora disney charmsvans shoes salethomas Sabo charms salekipling backpack salenike shoes saleeastpak backpack saleskechers shoes salenike air max shoes saleray ban verkoop van zonnebrillenadidas shoes salenike air max sale
Cron Job Starts