Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Nye svovlregler skal håndhæves internationalt og effektivt

Implementering og håndhævelse af de globale svovlkrav, der træder i kraft i 2020, er i centrum, når internationale interessenter i dag mødes i København for at drøfte, hvordan konkurrenceevne og svovlkrav balanceres.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er i dag vært ved en konference, hvor implementering og håndhævelse af de internationale svovlregler for skibsfarten drøftes. I 2016 besluttede FN’s International Søfartsorganisation, IMO, at skærpe kravene til svovlindholdet i skibes brændstof. Fra 2020 må brændstoffet derfor højst indeholde 0,5 pct. svovl mod 3,5 pct. i dag, med mindre skibet anvender ren teknologi som f.eks. en ”scrubber”, der renser udledningerne.  

Der forventes en væsentlig prisforskel på brændstof, der overholder de skrappere svovlkrav og på mere forurenede brændstof. Det er derfor en stor bekymring for de danske rederier, hvis svage led i branchen føler sig fristet af det billigere brændstof, og underbyder deres konkurrenter, der overholder reglerne.

”Med under tre år til, at svovlreglerne gælder for alle skibe uanset, hvor i verden de sejler, haster det med få styr på implementeringen af reglerne. Danske rederier støtter op om de skrappere regler til skibenes svovludledning, da svovlreduktionen vil gavne både sundhed og miljø på hele kloden. Men det er helt afgørende, at reglerne følges op med et effektivt, ensartet og globalt håndhævelsessystem, som indeholder hårde sanktioner overfor rederier, der snyder. Det er den eneste måde, vi kan sikre lige konkurrencevilkår for alle,” siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danmarks Rederiforening.

Initiativtager til dagens konference, seniorrådgiver Kåre Press, fra Danmarks Økologiske Råd tilføjer, ”Ensartet effektiv håndhævelse af de nye svovlregler på globalt plan er afgørende for at sikre de ønskede miljøfordele og for at opretholde konkurrenceevnen for dansk skibsfart. Den mindre svovlforurening vil spare ca. 100.000 dødsfald årligt, så det er en væsentlig miljøgevinst”.

Det forventes, at implementering af de globale svovlregler officielt bliver sat på dagsordenen i IMO i år.

”Vi ser gerne, at implementeringen og ikke mindst håndhævelse af de skrappere regler bliver en topprioritet i IMO. Tiden er inde til både at drøfte forskellige metoder til håndhævelse samt de juridiske implikationer af reglerne,” siger Maria Bruun Skipper.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis