Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

EU vildleder borgerne med fluorstof-regler

Kemisk
EU’s nye planer for fluorstoffet PFOA får ingen reel effekt og ender blot med at vildlede befolkningen. Industriens interesser ser igen ud til at vinde over borgernes sundhed i EU, siger Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd.

Fluorstoffer fra pizzabakker, teflonpander og sportstøj føres over i vores børn via modermælken. Den historie bragte medierne i august. 

”Vi bliver nødt til at tage fluorstoffer alvorligt. F.eks. er det fluorholdige stof PFOA giftigt og kræftfremkaldende og kan skade børns evne til at bekæmpe alvorlige sygdomme som f.eks. stivkrampe. Det har Philippe Grandjean, dansk professor i miljømedicin, påvist. Og i vores hverdag er de nuværende grænser for, hvor meget PFOA vi mennesker må udsættes for i hverdagen, 100-1.000 gange for høj,” siger ph.d. Lone Mikkelsen, kemikalieekspert hos miljøorganisationen, Det Økologiske Råd.

Så når EU nu planlægger at sætte en langt højere grænseværdi for PFOA, end den som Norge og Tyskland fremsatte forslag om for godt et år siden, så bekymrer det Lone Mikkelsen.

”Det ser ud til, at industriens interesser igen vinder over borgernes sundhed. Den grænseværdi, som EU planlægger at fastlægge er så høj, at forbuddet ikke får nogen effekt,” siger hun og fortsætter:

”Det er jo ganske enkelt en vildledning af borgerne. Vi forbrugere vil jo tro, at EU har besluttet at beskytte mennesker og miljø mod eksponering af dette skadelige stof. Men det vil slet ikke blive resultatet. Tværtimod vil grænseværdierne blive så høje, at det stort set ikke berører forbrugerprodukterne på markedet.”

Fluorstoffer som PFOA har en vand-og fedtafvisende effekt, og der findes allerede sikrere alternativer. Men virksomhederne tøver, fordi en omstilling kan være dyr og besværlig.

”Med EU's planer for fluorstoffer, vil industrien ikke have nogen grund til at fjerne disse skadelige stoffer. Og vores hverdag vil stadig være fyldt med fluor. EU skal stoppe med at gå industriens ærinde og i stedet bruge sine kræfter på at beskytte borgernes sundhed. Det vil helt klart også betale sig sundhedsøkonomisk på længere sigt.”

 

Fakta

For et år siden foreslog Norge og Tyskland EU-Kommissionen at lave et forbud mod PFOA. EU's Udvalg for Samfundsøkonomisk Analyse (SEAC) har så netop foreslået, at EU-Kommissionen skal godkende Norge og Tysklands forslag om forbud, men samtidig fastlægge langt højere grænseværdier end forslaget lægger op til. I Norge har PFOA været forbudt i forbrugerprodukter siden sommeren 2014.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small