Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Djævlen ligger i detaljen i energiunionen

Af Søren Dyck-Madsen og Rebekka Falk, Klima- og energimedarbejdere i Det Økologiske Råd
Vinterpakken fylder med alle bilag omkring 1600 sider. Det er måske ikke så svært at gennemskue det overordnede billede, som i høj grad forholder sig til Rådets beslutning om 2030-målene. I detaljen indeholder de mange sider dog en række væsentlige delelementer, hvoraf mange er sammenhængende på tværs af de enkelte lovforslag.

 Det kan potentielt få stor betydning i forhold til resultatet i den virkelige verden, hvis ikke proces og tekniske regler er gennemtænkt helt ned i detaljen.

Vi anbefaler selvsagt alle danske aktører at læse helt ned i substansen, men vil også her flage nogle temaer i Vinterpakkens forslag, hvor der skal holdes et særligt vågent øje fra dansk side.

Sammenhæng mellem mål og midler:

Landenes frivillige indmeldinger skal nå EU’s fastsatte bindende mål.

Kravet om 30 procent energieffektivitet og mindst 27 procent vedvarende energi er fremsat som bindende på EU-niveau. I praksis betyder det, at EU-landene individuelt skal melde deres forventede bidrag ind, og så skal Kommissionen tælle sammen og vurdere, om de 28 landes indsats samlet set kan forventes at nå det fælles EU-mål.

De fælles EU-mål og medlemsstaternes forpligtigelse til at fastsætte nationale mål besluttes i ”fagdirektiverne” – henholdvis Energieffektiviseringsdirektivet og VE-direktivet.

Her ligger også Kommissionens forpligtigelse til at vurdere, om målene forventes nået. Men reglerne for, hvordan medlemsstaterne skal indmelde nationale mål, hvordan Kommissionen skal vurdere målopfyldelsen og ikke mindst, hvad de skal gøre, hvis det trækker op til, at EU-målene ikke nås, ligger i et andet forslag.

Det besluttes i forslaget om forvaltningssystemet – governance.

Det ser ud til, at fagdirektiverne, i hvert fald energieffektiviseringsforslaget, forhandles først, det vil sige under det nuværende maltesiske formandskab. Man kan være bekymret for, om adskilte processer vil spænde ben for en ambitiøs helhedsløsning, hvor man sikrer en samlet aftale om indholdet i fagdirektiverne og så de beføjelser, som skal sikre, at landene samlet set når målene.

Helt lavpraktisk vil det i såvel Europa-Parlamentet som i staternes embedsværk i mange tilfælde være forskellige folk, der har ansvar for de forskellige forhandlinger. Det er ikke nødvendigvis dømt til fiasko, men det kræver ekstra omhu og koordinering på kryds og tværs.

Spørgsmålet er, om man rent forhandlingsmæssigt kan finde en måde at ”klippe” i forslagene, så aftaler om mål, virkemidler, nationale bidrag og redskaber til sikring af fælles målopfyldelse tages samlet, når ”fagdirektiverne” forhandles. 

Sammenhæng mellem forslag:

Anvendelse af primærenergi-faktorer og håndtering af biomasse.

Fastlæggelse af koncepter og begreber, der foretages i ét lovforslag, kan få stor betydning for andre områder, der først forhandles senere i forløbet.

Det gælder for eksempel anvendelse af primærenergifaktorer og emissioner fra biomasse.

Kommissionen lægger i bygningsdirektivet op til at ændre den måde, man opgør de såkaldte primærenergi-faktorer på. Den er afgørende for, hvor meget den enkelte energiform tæller i beregningen af bygningers energiforbrug.

Det kommer til at få betydning for en række valg i byggeriet, men herudover kan ændringen potentielt få betydning for den måde, man anvender faktorerne på i regler om beregninger, der ligger i direktiverne om energieffektivisering, VE og ECO-design.

For biomasse lægger man i VE-direktivet til grund, at denne har emissioner på 0, når den lever op til visse bæredygtighedskrav. Det baseres blandt andet på, at emissionerne for EU er opgjort og håndteret via reglerne om arealanvendelse (LULUCF). Og de regler bliver allerede nu forhandlet sammen med byrdefordelingsaftalen vedrørende 2030-målet for non-ETS, det vil sige reduktioner i transport, landbrug og bygninger.

Der skal kigges samlet på både klima- og energisiden allerede nu, hvis der skal opnås troværdighed omkring biomassens definition som VE.

Integration af sektorerne:

Opladningsmulighed for el-biler i bygningsdirektivet som eksempel.

I vores seneste indlæg var vi ude med riven efter Kommissionen på grund af manglede vilje til i praksis at få transportsektoren indtænkt i det samlede energisystem. Derfor nu et positivt eksempel, hvor der i bygningsdirektivet er fremsat krav om forberedelse af kabellægning til elbilsopladning i forbindelse med nye eller gennemrenoverede bygninger med over 10 parkeringspladser.

Forslaget er bestemt ikke ambitiøst hverken i tidsplan eller ambitionsniveau. Der er også uklarheder og masser af mulighed for undtagelser og smuthuller, men det er dog et skridt i den rigtige retning.

Vores opfordring er derfor, at Danmark går foran og bruger praktiske erfaringer og samarbejde mellem aktører på bygnings- og elbilsområdet til at skubbe på. Hvis elbiler skal indgå optimalt i energisystemet og ligestilles med andre alternative brændstoffer, skal der etableres lademuligheder på parkeringspladser.

Det er billigst at gøre, når man alligevel er i gang med et byggeprojekt.

Vi skal lægge os i selen, så vi i EU får vedtaget en løsning, så både bygninger og transport via elbiler får en reel rolle at spille i fremtidens fleksible og VE-baserede energisystem.

Artiklen har været bragt i Altinget. Se her >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis