Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Regeringen sætter grøn energiafgiftsreform på pause

Regeringen bremser den grønne omstilling, når den undlader at ændre på energiafgifterne. Det mener Christian Ege fra det Økologiske Råd.

Hvis danskerne skal motiveres til at spare på benzin, el og varme, spiller prisen og afgifter en vigtig rolle. Derfor er det dybt ærgerligt, når energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) meddeler, at regeringen dropper den grønne reform af energiafgifterne i denne valgperiode. Det mener sekretariatsleder Christian Ege fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

”Afgifterne er vigtige, fordi de kan sørge for, at energien ikke er for billig og dermed motiverer os alle til at spare på energien. Vi har brug for at få justeret de nuværende afgifter, hvis vi vil hjælpe folk til at sænke forbruget og vælge mere klimavenlige energikilder. Regeringens beslutning bremser den grønne omstilling.”

Formålet med den grønne energireform er at ændre afgifterne, så samfundet bevæger sig væk fra fossile energikilder og mod mere vedvarende energi - f.eks. ved at sænke afgifterne på miljøvenlige energiløsninger.

Bruger løs af biomasse
Ifølge Christian Ege bør regeringen især sætte afgifter på afbrænding af biomasse som f.eks. halm, træ og nedbrydeligt affald. Både i erhverv og hjemme i de private boliger afbrænder vi biomasse, hvilket fører til luftforurening, og samtidig er det en ineffektiv brug af biomassen.

”I dag afbrænder vi træ og halm, som var det en ressource, vi kan bruge løs af i en uendelighed. Men det har konsekvenser. Biomasse er en begrænset ressource, og afbrændingen skaber også luftforening og sod, som transporteres til Arktis med vinden, og her har det en betydelig klimaeffekt” siger han.

Christian Ege havde meget gerne set, at den tidligere regering i 2014 havde indført den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, som bl.a. ville have beskattet biomasse. Nu er der behov for, at den nye regering gør det.

”Så længe biomasse er fritaget for afgifter, bliver det sværere for de mere bæredygtige energikilder som fjernvarme og varmepumper at konkurrere. Desværre ser regeringen i høj grad energiafgifter som en byrde for erhvervslivets konkurrenceevne. Men det er muligt at eliminere truslen mod konkurrenceevnen ved at give de rette kompensationer, eller ved at undtage særligt konkurrenceudsatte erhverv,” siger Christian Ege.

Fakta:
Den grønne energiafgiftsreform skal ændre energiskatter og -afgifter, så de fremmer den grønne omstilling. Den tidligere SRSF-regering skrev afgiftsreformen ind i deres fælles regeringsgrundlag i 2011 men udsatte den. Og nu har den nuværende V-regering valgt helt sætte den på pause pga. et byrdestop, som skal beskytte virksomhederne, der som hovedregel ikke må pålægges nye afgifte. Det skriver Politiken >>.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small