"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Når den blå hylde slår revner

Fiskerne på havet har plastikforureningen på nært hold. De får plastikaffald i nettene, ser det flyde rundt i vandet og tager det med ind på land. Imens nager uvisheden om, hvad plastikplagen kan betyde for vores sundhed og på sigt for fiskeriet 

Af Helene Chéret

Simon Ditlev Nielsen er lige kommet hjem efter en uge på havet. Han er forholdsvis ung i fiskerfaget med to et halvt års erfaring og sejler fra Thyborøn Havn med fiskekutteren Jette Christine. Holdet på skibet fisker især efter industrifiskene tobis og brisling, som bruges til fiskeolie. Når de hiver trawlet op, opdager de typisk plastikposer og sorte sække i fangsten.

”Vi er en slags si i havet. Hvis skibet kommer forbi noget skrald, der flyder i vandet, så kommer det med. Vi er meget opmærksomme på plastik og jern. Og hvis vi har en lærling med, som pludselig smider noget over bord, så stopper vi ham,” siger Simon Ditlev Nielsen.

Opfattelsen af havet som en stor og blå masse, der absorberer og sletter alle spor, er ved at slå revner, også i fiskermiljøet.

”Man kunne måske tro, at fiskere bare smed alt ud, fordi ingen rigtig kan holde øje ude på havet. Men det oplever jeg slet ikke. Før i tiden blev meget sikkert kastet ud igen. Men i dag tror jeg, at alle tager affaldet med ind af hensyn til miljøet og fremtidens fiskeri, også selv om det ikke er et problem for fiskeriet nu. Vi er bekymrede for fremtiden og vores børn,” siger han.

Ifølge dansk lov skal alt det affald, de finder i nettene og på skibet, med ind på land, og havnene skal tage imod skraldet. Thyborøn Havn er en af landets største med 4.500 landinger om året. Havnen har ingen opgørelse over, hvor meget affald fiskerne finder i havet, for produktionsaffald og opfisket marint affald bliver smidt i samme containere på havnen. I alt bliver det til 551 ton affald om året.

Hverken brancheforeningen Danske Havne eller Miljøstyrelsen har en oversigt over, hvor meget affald fiskerne på landsplan tager med ind på land.

Gummihandsker over bord
I den anden ende af landet midt i Østersøen på Bornholm mærker Thomas Thomsen en ændring i miljøet. Han har fisket i 30 år, mest efter torsk, og er formand for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening.

”Den nye generation af fiskere i dag ser ikke havet som en losseplads, som mange gjorde tidligere. De er generelt gode til at tage skraldet med ind på land. Og det er også havnenes fortjeneste, for du ser ikke en havn i dag uden en container. Sådan var det ikke for 30 år siden,” siger han.

Alligevel er der plads til forbedringer.

”En sjælden gang imellem ser jeg en gummihandske i vandet, som en fisker må have smidt over bord, da han skulle skifte til nye. Så der er nok stadig nogle enkelte, der skal lære at rydde op,” siger Thomas Thomsen, der ofte minder fiskerne om at tage skraldeposer med på skibene.

Når han er på havet, er det værst i de fragtruter, hvor skibe sejler fra én havn til en anden hen over Østersøen. Her flyder plastikposer, plastik-emballage og meget andet affald.

”Der ryger ting og sager på den blå hylde. Men skibene skal ikke have skylden alene, for en gang imellem flyver poser og andet affald jo også til havs fra land,” siger han.
Og det meste plastik i havet, 70-80 procent, kommer fra land. Plastikken er enten tabt, blæst ud eller udledt via vandløb og spildevand. Resten stammer fra maritime erhverv som fiskeri, når fiskerne for eksempel mister deres trawl og garn, men også fra boreplatforme, færger og krydstogtsskibe. I følge World Economic Forum ender otte millioner ton plastik i havet hvert år.

Thomas Thomsen har en enkelt gang fanget en torsk, der havde stukket hovedet gennem en plastikholder til en sixpack. Men egentlig er det på gåturen med hunden langs kysten, at han bliver mest forarget.

”Alt det affald, der skyller op på stranden. Det er rent svineri,” siger han.

Skjult for det blotte øje
Det hænder, at fiskere opdager skrald i fiskenes maver. Max Christensen fra Vedbæk Havn på Sjælland fangede sidste år i januar en torsk med en hvid plastikkop i maven. Dagen efter fandt han en øldåse i en anden torsk. Han filmede begge dele og lagde en video på YouTube. Senere bragte TV2 historien som eksempler på den stigende plastikforurening.

Når fisk og andre dyr spiser plastikstykker, fylder det i maven, og de risikerer at dø af sult. Ifølge de fiskere, som Global Økologi har talt med, er det dog sjældent, de støder på den slags. Men hvad fiskerne ikke kan se med det blotte øje, er, at dyrene i danske farvande indeholder mikroskopiske plastikstykker.

Et studie fra DTU Aqua af 400 fiskemaver viser, at 21 procent af de undersøgte torsk fra Østersøen indeholder plastikpartikler, og det samme gør 11 procent af de undersøgte sild. I Nordsøen står det endnu værre til. Her er tallet 39 hos torsk og 23 hos sild. Og andre studier viser, at 95 procent af havfuglen mallemukken også har spist mikroplastik.

Hos Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri foruroliger det biolog og projektleder Hanne Lyng Winter. Foreningen er for fiskere, der gerne vil fiske bæredygtigt og med skånsomme redskaber som garn, tejner og snurrevold.

”Jeg er meget bekymret. Plastikken er i vores fisk. Så hvis det viser sig, at det også ender i mennesker og kan påvirke vores sundhed, er det skræmmende. Med tiden kan det også påvirke salg og efterspørgsel i fiskeriet,” siger hun og tilføjer: ”Det er utroligt, at en så lavpraktisk ting som plastik, som burde være nemt at få styr på, ender i havet.”

Hendes kollega, formand Søren Jacobsen, deler hendes bekymring. Han fisker torsk og søtunge og har sin båd i Helsingør Havn.

”Når jeg ser plastikkrus og emballage til pølsepålæg i garnet, og samtidig ved, at plastikken måske er i fiskene og muligvis i os, så får det alarmklokkerne til at ringe. Vi bliver nødt til at se alvorligt på det. Jeg synes, det er blevet værre med tiden, og vi skal passe på det hav, som vi høster af,” siger Søren Jacobsen……

Læs videre og find hele plastik-temaet på side 7 i Global Økologi

Mikroplastik i havet 
Mikroplastik defineres typisk til at være under 5 millimeter og stammer især fra større plastikgenstande, hvor sol, bølger og sten langsomt har brudt det ned til bittesmå stykker. Andre kilder til mikroplastik er skrubbecremer og tandpasta med tilsatte små plastikstykker samt slid af skosåler og bildæk. Forskere og miljøorganisationer har fundet mikroplastik både i vandsøjlen og i sedimentet i de danske farvande. 

Dansk handlingsplan mod plastiktruslen
Regeringen vil lave en dansk handlingsplan mod plastikforureningen og begynder arbejdet, når EU har en plaststrategi på plads i slutningen af 2017.

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17