Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Seminar om pesticidreduktion

tirsdag d. 26.oktober kl. 10-15.30, på Syddansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1,

5230 Odense M, lokale A214

Seminaret vil belyse såvel eksisterende teknologier og metoder til pesticidreduktion som forskningen på området. Eksisterende teknologier er f.eks. marksprøjter med injektion, afdriftsreducerende dyser, brug af GPS under sprøjtning, monitorering, ukrudtskort, lugerobotter – samt metoder som forbedret sædskifte, som sænker behandlingsbehovet.

Seminaret er et led i et projekt om miljøteknologi i landbruget, som Det Økologiske Råd gennemfører frem til starten af 2011.

Præsentationer

Hans Nielsen, Det Økologiske Råd: hvor meget kan sprøjtningen reduceres?
default 101026 Pesticidesem Hn (439.62 kB) (439 KB)

Poul Henning Petersen, Videnscenter for Landbrug: praktiske erfaringer med reducerende metoder
default 101026 Pesticidesem Php (5.99 MB) (5.99 MB)

Henrik Skov Midtiby, Syddansk Universitet: Mikrosprøjtning og Brainweed

Michael Nørremark, DJF (Foulum): GNSS baseret præcisionssåning og radrensning
default 101026 Pesticidesem Djf (1.02 MB) (1.02 MB)

Morten Bisgaard, AaU: tidlig og målrettet behandling af ukrudt, herunder Aseta-projektet
default 101026 Pesticidesem Aseta (2.64 MB) (2.64 MB)

Jens Nyholm Thomsen, Nordic Beet Research: reduktion af sprøjtebehov via sædskiftet
default 101026 Pesticidesem Nbr (2.85 MB) (2.85 MB)

Frank Poulsen, Visionweeding: Robovator (lugerobot) Se video

 

Opsummering af pesticidseminar på SDU 26.10.2010

 

Der er ikke sket de store teknologiske fremskridt de sidste 10 år med hensyn til reduktion af pesticidforbruget. Der er lavet mange forsøg, men man har ikke fremskaffet viden nok til at kunne generalisere resultaterne af disse forsøg (Poul Henning Petersen). Og der har manglet et udbud af anvendelige løsninger, og dermed har der ikke været efterspørgsel i landbruget efter nye metoder til reduktion.

Dog er GPS-teknologien taget i brug på en række bedrifter, og den vil indebære så mange fordele for landmanden/sprøjteføreren, at den må forventes at blive standardudstyr. Han frigøres fra at skulle styre sprøjten og kan dermed få et større overblik over ukrudt og afgrødens tilstand. Og så sørger GPS’en for, at der ikke sker dobbeltbehandling i hjørnerne og ved vendinger. Det menes at kunne medføre 10-18% besparelse i pesticidforbruget. Jo bredere sprøjtebom, jo større besparelse. Flere og flere går over til de helt brede bomme på 36 m – herved kan opnås de 18% besparelse ved GPS-styring ifølge en amerikansk undersøgelse. Den potentielle besparelse under danske forhold vil let kunne beregnes ved anvendelse af GIS-systemer.

Planteværn Online – Jørn Kirkegaard: Bliver brugt af konsulenter og af ca. 3% af landmændene, men der er et potentiale på ca. 25%.

Ukrudtskort – en afgørende forudsætning for behovssprøjtning og differentierede doser. Hans Nielsen: det er afgørende at man skelner mellem skadeligt og uskadeligt ukrudt. Det uskadelige ukrudt skal have lov at være der – det vil både gavne afgrøden og insekt- og fuglelivet.

Det er ressourcekrævende at lave ukrudtskort manuelt. PHP: Det kan eksempelvis tage en konsulent  4 timer at gennemgå 10-15 marker med vintersæd på en ejendom  på 500 ha fordelt i en radius på omkring 10 km.

Jesper Rasmussen: I en MST rapport har man forudsat 30-45 min pr. monitering pr. 10 ha. Se afsnit 4.3 i
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-590-9/html/helepubl.htm
Man kunne i stedet fremme, at landmænd tager billede af ukrudt med mobiltelefon og sender til konsulent. Disse er ofte meget på kontoret i starten af vækstsæsonen, hvor sprøjtningen skal ske – idet det er sæson for ansøgninger. HN: perspektivet er, at ukrudtskortet laves af et kamera monteret på traktoren, men det kræver udvikling af teknologi, der kan skelne de forskellige ukrudtsarter fra hinanden.

Injektion reducerer pesticidforbruget, fordi det aldrig giver overskud af sprøjtevæske, og fordi du kan af- og tilkoble sprøjtemidler efter behov. - PHP: har stadig praktiske vanskeligheder ved anvendelse sammen med ukrudtskort eller ved registrering af traktorføreren, bl.a. pga. lang forsinkelsestid, før det enkelte aktivstof er nået ud til de fjerneste dyser. Men der er netop kommet en ny model frem, kaldet SSI – præsenteret i Landbrugsavisen 22.10. Den skulle kunne reagere i løbet af 5-6 m – max. 10 m ved max. kørehastighed – mod hidtil op til 100 m. Dvs. den kan bruges til at ramme områder, der er ukrudtbelastede – men ikke til at ramme den enkelte plante. Og den kan bruges til at differentiere imellem, hvilke midler der skal bruges til den enkelte mark – frem for blot at give alle marker de samme midler.

Afdriftsreducerende dyser: Disse kan være effektive til at mindske mængden af pesticider, som driver de forkerte steder hen, f.eks. udover bræmmer eller vandløb. Men PHP mener ikke de vil reducere forbruget. Der er god grund til at anvende afdriftsreducerende dyser med lidt større dråbestørrelser, idet forsøg viser, at de kan bruges til de fleste bekæmpelsesopgaver.

Reducerede doser - Bent Bennedsen: kan øge faren for resistens. Hans: Der er et betydeligt potentiale i reducerede doser især ved anvendelse af ukrudtsmidler og insektmidler.

Robovator: den fungerer fint ift. at ramme ukrudt imellem rækkeafgrøder. Men det kræver et skær. Den model, som blot har metalpinde der roder i jorden, er ikke effektiv.

Frank P.: Der sælges en del til udlandet, men ikke i DK. Metoder som robovator kommer ikke i brug i DK til kornafgrøder o.lign., før pesticidafgiften sættes drastisk i vejret. Derimod er det allerede nu konkurrencedygtigt til højværdiafgrøder som grøntsager og juletræer.

Præcisionssprøjtning, hvor der kun sprøjtes på registrerede ukrudtsplanter: fungerer i laboratoriet. Frank Poulsen tror ikke det kan bringes til at fungere på marker – med vind og ujævnt terræn. Henrik Skov Midtiby, SDU mener derimod godt det kan bringes til at fungere.

Kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse bruges i korn? Michael Nørremark, DJF: Ja, hvis man anvender præcisionssåning – erfaringer fra USA. Så kan man ukrudtsrense både vinkelret og diagonalt. Det kræver ikke, at maskinen kan skelne kimblade fra ukrudt og afgrøde, idet den kender afgrødens position fra præcisions-såningen. Men kan dette gøres inden for rimelige omkostninger i DK og med en tilfredsstillende effekt?

Sædskifte: Hvor meget kan sprøjtningen reduceres, hvis man går fra ”vintersæd efter vintersæd”, til et sædskifte med større mængder efterafgrøder, kombineret med vårsæd? PHP: svært at sætte tal på. FØI har beregnet, at hvis man erstatter 2.års vinterhvede med vårhvede kombineret med efterafgrøder, er udbyttetabet ret begrænset (FØI-rapport, bilag til ”Miljøintegration i EU's landbrugspolitik”, DØR, 2009.)

 

Christian Ege

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis