"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2014

Fælles høringssvar fra 4 NGO’er om den 5. landerapport om dansk afrapportering af status for biodiversitet mv. til biodiversitetskonventionens sekretariat

Det Økologiske Råd nåede ikke at få sit navn på, men har tilsluttet sig efterfølgende.
 
 
Til: nst@nst.dk
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
3. marts 2014

Høringssvar til den 5. landerapport til Biodiversitetskonventionen

Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Greenpeace har modtaget Naturstyrelsens udkast til 5. landerapport om biodiversitetens tilstand og status for implementering af biodiversitetskonventionen til høring med frist 4. marts 2014 – jeres journalnummer NST-4104-00138. Organisationerne indgiver hermed fælles høringssvar. Den danske status skal være indrapporteret til Biodiversitetskon- ventionens sekretariat den 31. marts 2014. Høringssvaret indeholder en lang række bemærkninger og præciseringer, som vi anmoder om at få indarbejdet i den endelige version af den 5. landerapport, da netop denne rapport er et nøglebidrag til midtvejs- evalueringen af de 20 Aichi-biodiversitetsmål.

Hovedindtryk af den 5. landerapport

Der gives i det store hele et genkendeligt billede af den biologiske mangfoldigheds tilstand og de initiativer, som skal bidrage til at udmønte biodiversitetskonventionens mål. Det er en posi- tiv udvikling i forhold til den 4. landerapport fra 2010, at vores forståelse af den biologiske mangfoldigheds tilstand i stigende grad er i samklang. Det er i sig selv en vigtig forudsætning for at drøfte hvilke initiativer, det er nødvendigt at igangsætte i Danmark for at nå 2020-målet og de 20-Aichi-biodiversitetsmål til gavn for den biologiske mangfoldighed.

Det overordnede indtryk er, at rapporten lever op til de retningslinjer, som konventionen fore- skriver. Implementeringen af en national strategi og handlingsplan for biodiversitet fylder na- turligvis ikke meget her, idet en sådan endnu ikke er vedtaget i Danmark. I stedet har man valgt at give plads til en længere beskrivelse af eksisterende virkemidler og implementeringen heraf. Det betyder også, at fremskridt mod FN’s udviklingsmål i 2015 og de 20 Aichi- biodiversitetsmål kun er medtaget som en indikativ redegørelse.

Kapitel 1 kunne med fordel stå skarpere med flere tal, der dokumenterer udsagnene, samt et mere snævert fokus på biodiversitet i Danmark og udviklingen heri siden 4. landerapport. Fx vælger man i afsnittet om friluftsliv at fokusere på helbredseffekter ved aktiviteter i naturen. Det ville være mere relevant i denne sammenhæng at beskrive effekterne på den biologiske mangfoldighed, af de mange aktiviteter i den sparsomme natur, og hvordan man gennem zo- nering og andre initiativer balancerer beskyttelse og benyttelse.

I kapitel 2 lægges stor vægt på Danmarks engagement i konventionen via udmøntning af EU- politik og lovgivning, og det fremgår, at Danmark er stærkt engageret i at stoppe tabet af bio- diversitet. Der er helt klart taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning de seneste to år, blandt andet med beslutningen om etablering af den Danske Naturfond og et stigende antal forvaltningsplaner for truede og sårbare arter og flere i pipelinen. Men der er stadig langt igen og det kommer ikke klart frem i rapportens anden del, hvor der lægges megen vægt på for- ventede nye initiativer, som vi endnu har til gode at se, hvordan falder ud.

Det er lykkedes nogenlunde at stabilisere naturarealet, mens naturkvaliteten fortsat er dalen- de. Levestederne er fortsat generelt for små og isolerede og stærkt påvirkede af næringsstof- fer, og der mangler pleje på majoriteten af lokaliteter. Klimaforandringerne sætter naturen under yderligere pres på flere områder. Det har selvsagt negativ effekt på den biologiske mangfoldighed, og det illustrerer, at den passive arealbeskyttelse ikke er et effektivt virkemid- del til at bevare og forbedre den biologiske mangfoldighed.

På baggrund af den viden vi har om naturens tilstand og udviklingstendenser, bør det adresse- res, at der er et gab mellem de eksisterende politikker, strategier og virkemidler, og de over- ordnede mål for den biologiske mangfoldighed, der skal nås. Det vil sætte de nævnte fre- madrette initiativer, som et revideret skovprogram og et lov-revisionsarbejde i et andet per- spektiv.

Vi savner derfor en sammenstilling af de nationale naturpolitiske mål, og efterlyser, at de 20 Aichi-biodiversitetsmål, der blev vedtaget ved COP 10 i Nagoya i 2010, omsættes til klare nati- onale biodiversitetsmål, så det bliver muligt at sammenholde indsats med virkemidler og fakti- ske effekter i naturen.

Naturplan Danmark, der forventes at blive kompasset frem mod 2020-biodiversitetsmålene, er udskudt af flere omgange. Der mangler fortsat en offentlig proces om revision af den nationale strategi og handlingsplan for biologisk mangfoldighed, som Danmark er forpligtet til at have under implementering senest i 2015, selv om opgaven har været kendt siden 2010. Den sene- ste handlingsplan for biologisk mangfoldighed udløb i 2009. Det underbygger ikke billedet af, at Danmark er meget engageret i biodiversitetsdagsordenen.

I den 5. landerapport berøres hverken EU’s egen analysen fra i år af EU-landenes implemente- ring af havstrategidirektivet, der viser, at det halter gevaldigt for Danmarks vedkommende, eller Rigsrevisionens rapport fra december 2013, der slog fast, at der mangler redskaber til at sikre, styrke og udvikle naturen indenfor de eksisterende nationalparker. Det er kritisabelt, når nationalparkloven har som et af de væsentligste formål, at beskytte og forbedre naturkvalite- ten og den biologiske mangfoldighed.

Det nævnes heller ikke, at det nationale naturovervågningsprogram ved den seneste revision blev kraftigt beskåret økonomisk og dermed også i indhold. Eller at der stort set ikke overvå- ges rødlistede arter, og at vi ikke har etableret en officiel baseline at måle udviklingen ud fra.

På samme måde glider det helt i baggrunden, at Danmark via sit medlemskab af EU er bundet af konventionens regler om at bevare netop den natur der findes i Danmark, og ikke blot kan nøjes med at udmønte EU-krav om natur af fællesskabsinteresse for at komme i mål. Der er i høj grad plads til forbedringer og større politisk bevågenhed på denne agenda.

Sammenfatningen er kort, men skal roses for at indeholde et afsnit om klimaforandringernes betydning for biodiversiteten i Danmark og for at fremhæve kystområderne som et vigtigt bi- drag til den globale biodiversitet. Sammenfatningen bør udbygges med tal, der illustrerer den biologiske mangfoldigheds faktiske tilstand og udvikling. Det vil være i tråd med retningslinjer- ne for afrapporteringen. Det er sammenfatningen, der vil blive læst og refereret til i langt de fleste tilfælde, og det er derfor vigtigt at videregive et billede, som ikke efterlader plads til for- tolkning. Fx af hvor små og isolerede naturområderne rent faktisk er. Man får et mere præcist indtryk af situationens alvor, når man ved at naturtypen overdrev – der i dag kun udgør ca. 0,5 % af landarealet og er rig på truede arter - er truet af for høj næringsstoftilførsel og mang- lende pleje, og desuden er fordelt på rigtig mange meget små lokaliteter. Og end ikke den an- del overdrevsarealer, der er omfattet af habitatdirektivets beskyttelse er i gunstig bevaringstil- stand.

 

Organisationerne anbefaler

  1. Vedtag mål for den biologiske mangfoldighed i Danmark, som afspejler de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Det er anbefalet af et væld af udvalg og kommissioner, fra OECD’s Environmental Performance Review i 1999 og igen i 2007, og Wilhjelm-udvalget i 2001 til Natur og Landbrugskommissionen i 2013, at udarbejde nationale mål og en samlet strategi for udviklingen af den danske natur – både for land og hav.

  2. Opprioriter udarbejdelsen af den nationale strategi og handlingsplan for biolo- gisk mangfoldighed. Der er et stort behov for at få en bindende målsat ramme for naturforvaltningen i Danmark, der både omfatter landarealet og det marine miljø.

  3. Øremærk flere penge og virkemidler til målrettet bevaring og forbedring af den biologiske mangfoldighed. Rammerne for den Danske Naturfond skal på plads, der skal fokus på incitamenter til at bevare og forbedre biodiversitet i revisionen af landdistriktsprogrammet. Der er behov for flere penge til biodiversitetsbevarende tiltag i skove. Det er nødvendigt at se på incitamentsstrukturen generelt (støttebeløbene skal være attraktive nok, procedurerne for at få støtte skal være ubureaukratiske og gen- nemsigtige, overvej gevinsten ved engangserstatninger frem for mangeårige støtteud- betalinger til tiltag som ikke er permanente).

  4. Afsæt flere ressourcer til naturovervågning og rødliste-arbejdet, så Danmark får en baseline at måle udviklingen ud fra. Der er fortsat behov for at skaffe et bredere og mere opdateret datagrundlag som udgangspunkt for prioritering af de ind- satser, der skal gavne den biologiske mangfoldighed og sikre udmøntning af de interna- tionale forpligtelser. Særligt i forhold til arter og biologisk værdifulde skove mangler der data om bevaringstilstand og udbredelse, men det gælder også helt generelt for arts-grupper af jordboende organismer og saltvandsorganismer. Vi peger på et stort behov for at opprioritere rødliste-arbejdet ved at tilføre de nødvendige ressourcer til indsamling af landsdækkende data og den kontinuerlige vurdering af arternes bevaringstilstand.

Specifikke bemærkninger vedrørende igangværende forvaltning

På de følgende sider er anført en række specifikke kommentarer og ændringsforslag til, hvor- dan landerapporten præsenterer status og trends for den biologiske mangfoldighed i Danmark. Blandt andet foreslås et afsnit om invasive arter samt et andet om arbejdet med at integrere værdien af biodiversitet og økosystemtjenester i det nationale regnskab. Generelt vil vi anbe- fale at bruge sprog, der er i overensstemmelse med gængs terminologi i EU.

Arealanvendelse – afsnit 1.1

Afsnittet tegner et fint billede af udfordringerne ved at være et lille land. Vi vil anbefale at ”skovareal” og ”hedeareal” adskilles i den indledningsvise arealopgørelse, da man normalt ind- deler i ”skov” og ”lysåben natur”.

Eksemplet med vådområder som multifunktionel arealanvendelse foreslås erstattet med fx skov, da der har været diskussion om vådområders gavnlige effekter for biodiversiteten i det omfang vådområderne har fjernelse af kvælstof som primært formål. For skovene er der kon- sensus om den mulige multifunktionelle arealanvendelse til biodiversitet, grundvandsbeskyttel- se, friluftsliv mm.

I forlængelse af opremsningen på s. 8 af de arealanvendelsestyper der er stigende, bør det nævnes, at arealet med lysåbne naturtyper har været rimeligt konstant de seneste 10 år.

Landbrug – afsnit 1.2

Afsnittet giver et fint indtryk af situationen. For meget kvælstof har haft stor negativ effekt på en række naturtyper, idet plantesammensætningen er forandret og en lang række plantearter er blevet sjældnere. Et eksempel herpå er klokkelyngheder, jf. DMU rapport nr. 820 fra 2011. Der findes tal for, hvor meget de enkelte naturtypers tålegrænser er overskredet og de bør fremgå klart af tabel 1-2 på s. 12, da det er en væsentlig parameter for den vedvarende dårli- ge naturtilstand. Det er uklart hvad kategorien ”difference” dækker over i denne tabel. I øvrigt er de anvendte tabeller i dette afsnit meget vanskelige at aflæse.

Sprogbrug: ”overgrowth” s. 11 og følgende sider – overvej om ”negative changes in vegetati- on” ikke er mere velegnet.

Lysåben natur – afsnit 1.3

Det fastslås, at naturarealet er stabilt. Det dækker dog over ændringer i udbredelsen af de forskellige naturtyper, som vil være relevant at få frem her. Af DMU’s rapport nr. 815 fra 2011 ”Danmarks Biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”, fremgår fx på s. 51, at arealet med hede og overdrev er dalende. Det er væsentligt, da en række rødlistede arter er knyttet til disse naturtyper.

I den grønne boks s. 16 bør det fremgå, hvor meget naturarealet er dalet siden starten af det 20. århundrede. Af figuren s. 10 i Miljøministeriets debatoplæg ”Biodiversitet – en folkesag” fra 2011 fremgår, at arealet med lysåben natur udgjorde ca. 25 % af landarealet omkring 1920. Det er mere end en halvering på under 100 år og en væsentlig forklaring på de mange rød- listede arter. Det bør også fremgå, at mange arter ikke blot daler i antal men også i hyppighed (abundance).

I næstsidste afsnit s. 16 bør ”most” tilføjes i sætningen ”...Article 3 of the act protects habitats from MOST changes in their conditions...”. Flere naturtyper er ikke beskyttet mod tilstandsæn- dringer I byzone og sommerhusområder, og i nogle områder er det lovligt at anvende gødsk- ning og pesticider. Det bør her klart fremgå, at der er tale om en passiv beskyttelse af selve arealet der gælder så længe en bestemt naturtilstand forekommer. Lovgivningen stiller ikke krav om aktiviteter, der sikrer naturkvaliteten, på privatejede arealer.

Det er lidt af en tilsnigelse, at kalde vedvarende græsarealer med en omlægningskadence på fem år for naturlige levesteder, s. 17, 3. afsnit. Men de kan fungere som økologiske korridorer for pattedyr, fugle og visse insekter.

Figur 1-7, 1-8 og 1-9: Det bør fremgå om der refereres til arealer beskyttet efter naturbeskyt- telseslovens § 3 eller habitatdirektivet. Figur 1-9 bør teksten forklare den markante stigning i klitarealet (”Dune”), der er sket fra midt 1990’erne.

I den grønne boks s. 19 fremgår at tabet af småbiotoper er stoppet. Det er dog ikke helt kor- rekt, da en nylig gennemgang af landets beskyttede jord- og stendiger – der er vigtige bioto- per for padder og krybdyr – viser, at 5-10 % er fjernet inden for en årrække.

Sprogbrug: ”Grassland” er anvendt sprogbrug i EU frem for ”heaths” og ”commons”. ”Low- growing plants” s. 16. kan i denne sammenhæng sammenfattende betegnes som planter, der er knyttet til et næringsfattigt miljø.

Skov – afsnit 1.4

Grøn boks på side 22: Det fremgår at skovarealet er steget til 14,1 % af landarealet og at are- alet med beskyttet skov er øget. Vi anbefaler at landerapporten tilføjes tal for, hvor stor en del af det totale skovareal der er intensivt dyrket, dyrket med naturnær drift henholdsvis omfattet af beskyttelse. Det vil give et mere tydeligt billede af de danske skoves forvaltning. På tilsvarende vis mangler afsnittet ”Still low biodiversity in Danish forests...” nøgletal, der illustrerer, i hvilket omfang mængden af dødt ved er øget.

Det fremgår af rapporten s. 22, at ca. halvdelen af de rødlistede arter, som er knyttet til skov, er afhængige af dødt ved. Ekstensivt skovbrug fremhæves som multifunktionelt med bedre mulighed for at tage hensyn til den biologiske mangfoldighed. I denne sammenhæng bør også urørt skov, der indeholder langt de største mængder af dødt ved, fremhæves.

For så vidt angår fredskov og kravet om kontinuerligt kronedække og bevaring af lysåbne na- turtyper i skovene (s. 22), så bør det fremgå af rapporten, at beskyttelsen af de lysåbne habi- tater ikke stiller krav om en aktiv forvaltning til fordel for den biologiske mangfoldighed.

Ca. 15 % af det totale skovareal er udpeget som natura 2000 skovområder (s. 27), men det bør klart fremgå af rapporten, at blot 3 % af de udpegede områder består af de omtalte skov- habitattyper.

Vi anbefaler, at det kommer til at fremgå af rapporten, at vi fortsat ikke ved meget om, hvor de biologisk værdifulde skovområder er beliggende i de private skove. Det må forventes at en større andel af de 40.000 ha urørt skov, der anslås at forekomme i Danmark, er spredt belig- gende lommer i private skove.

I den grønne boks på s. 25 fremgår, at biodiversiteten i gamle skove er relativt god på grund af mængden af dødt ved. Vi vil foreslå andre væsentlige faktorer som naturlig hydrologi, luft- fugtighed, træartssammensætning, etagering mv. nævnt her.

Nederst s. 25 er størrelsen af skoven samt graden af kommerciel udnyttelse fremhævet som de væsentligste faktorer for tilstanden af den biologiske mangfoldighed. I Danmark er historien også en vigtig parameter for udviklingen i den biologiske mangfoldighed i skovene, hvilket bør nævnes. Det skyldes, at da landet var stort set uden skov omkring år 1800. Der er derfor mangel på gammel, oprindelig skov, og det er de få rester af oprindelig skov der i høj grad udgør grundlaget for den nuværende biodiversitet i skovene.

Det er meget positivt, at dødt ved flere steder i rapporten fremhæves som et væsentligt ele- ment af betydning for biodiversiteten. Vi anbefaler, at gamle træer eller veterantræer tilføjes, da de i høj grad bidrager positivt til den biologiske mangfoldighed.

Sprogbrug: s. 26 midt: Det engelske ord for ”lav” er ”lichen”. Generelt brug ”non intervention management” frem for ”untouched forests”, det er almindeligt sprogbrug i EU. Brug ”conserva- tion measures” frem for ”targeted management”.

Søer og vandløb – afsnit 1.5

Ingen bemærkninger til afsnittet.

Hav – afsnit 1.6

I afsnittet om fiskebestande er det relevant at tilføje, at torsken i Kattegat nu anses som kri- tisk truet (critically endangered) ifølge de seneste opgørelser udført af HELCOM i 2013.

I afsnittet om marine habitater omtales blandt andet tidligere tiders stenfiskeri. ”Reefs were threatened by rock fishing in the past, which is now forbidden.” Det vil give mere perspektiv på situationen, at nævne hvor meget rev der er forsvundet. Blandt andet de huledannende rev, hvor der kun er få procent tilbage. I forhold til omtalen af råstofindvinding bør det også tilføjes at der stadig foregår omfattende indvinding af sand, grus og ral i danske farvande, og at dette med meget høj sandsynlighed påvirker kvaliteten af dyrelivet, omend analyser af dette ikke er foretaget.

I afsnittet om marine habitater er der næsten udelukkende fokus på den hårde bund. Den blø- de bund og de forskellige bløde naturtyper er en utrolig vigtig del af de marine økosystemer og arter. Den indeholder blandt andet helt unik biodiversitet, der ikke findes på revene, nogle ste- der er hjemsted for gravende megafauna (fx jomfruhummer) og udgør også et vigtigt føde- grundlag for fisk. Blødbundstyper som fx Haploops, søfjersamfund og hestemuslingesamfund er i tilbagegang i danske farvande, og en omtale af tilstandsvurderingen af sådanne samfund bør inkluderes i rapporten. De bør også omtales i afsnittet om status, selvom de ikke udgør en naturtype under EU’s habitatdirektiv.

Bifangst af marsvin omtales på s. 52. Det vil være nyttigt at rapporten indeholder tal udviklin- gen i bifangst af marsvin. Bifangsten er antageligt nedadgående i øjeblikket som konsekvens af et vigende garnfiskeri.

Truede arter – afsnit 1.7

Indledningsvist bør afsnittet fastslå, at årsagerne til at så relativt mange arter forekommer på rødlisten i Danmark skyldes manglende levesteder og utilstrækkelig beskyttelse og forvaltning af de levesteder, der er.

Det er fint, at der redegøres for klimaændringernes forventede konsekvenser for udbredelsen af arter, der har deres nordlige eller sydlige udbredelse i Danmark. Men vi bliver ikke rigtig klogere på hvor mange arter det drejer sig om, og dermed hvor indflydelse det vil få på rød- listen fremadrettet.

I den grønne boks s. 55 bør anføres, at det er 27 % af de undersøgte arter, der er rødlistede. DCE anslår, at der alene er tilstrækkelige data til at rødlistevurdere mellem 25-30 % af de ar- ter, der naturligt forekommer i Danmark. Tilsvarende bemærkes, at hele gruppen af salt- vandsorganismer mangler rødliste-data. Gruppen saltvandsfisk er nu under kortlægning, hvil- ket bør nævnes i afsnittet. Det totale artsantal anslås i øvrigt til at ligge mellem 30.000- 40.000 for Danmark.

Vi vil anbefale at tilføje et afsnit om invasive arter og omfanget af deres udbredelse, samt hvil- ke forvaltningsmæssige tiltag der er iværksat for at bekæmpe invasive arter.

Figur 1-42 ligner ikke tidligere versioner, hvor ”dry grassland” har været nær 30 %, og ”arable land” på ganske få procent, som for byer.

Figur 1-43: parameteren ”vascular plants” indikerer en fejl i indbygget i rødliste-metoden. Pro- blemet ligger i, at eksempelvis en art som Lyng Star, der er forsvundet fra 99 % af sine vokse- steder ikke er rødlistet, fordi den endnu vokser i 1000-tal på nogle ganske få voksesteder. Ændres tilstanden af disse voksesteder, ja så er plante forsvundet. Det kan næppe ændres i denne afrapportering, men problematikken bør adresseres.

Økosystemtjenester og rekreativ brug af naturen – afsnit 1.8

Her bør det fremgå, at der i Danmark ikke er tradition for at vurdere økosystemer, værdien af økosystemtjenester eller integrere disse i politiske beslutninger eller offentlig planlægning, som det fx er tilfældet i England og Sverige. Der forestår derfor et større arbejde på dette om- råde inden Danmark kan udmønte de internationale forpligtelser på området.

Vi anbefaler, at det kommer til at fremgå klart af rapporten, at den danske kortlægning og vurdering af økosystemer og økosystemtjenester vil basere sig på den analyseramme, som EU Kommissionen har stillet til rådighed for medlemslandende i 2013.

Det vil også være oplagt at indarbejde et nyt afsnit, som forholder sigt til den danske indsats for at integrere værdierne af biodiversitet og økosystemer i det nationale regnskab, i relation til Aichi-biodiversitetsmål 2. Fx udgav Danmarks Statistik i efteråret 2013 rapporten ”Grønne nationalregnskaber og grønt BNP” om metoder og muligheder, men der synes ikke at være yderligere initiativer i gang, der sikrer fremdrift på området.

Når det er valgt at medtage et afsnit om økosystemtjenester, vil vi foreslå at man her omtaler den kulstoflagring, som blandt andet sker i gamle skove og højmoser. Det er ikke længe siden, at Lille Vildmose blev udpeget som Ramsaar-område på netop dette grundlag. Det vil også være oplagt at berøre spørgsmålet om integration af biodiversitet i klimatilpasningstiltag. Der er flere danske eksempler herpå, som illustrerer, at naturen kan være en del af løsningen – og at klimatilpasning kan anvendes til at give naturen et tiltrængt løft.

Afsnittet om befolkningens rekreative brug af naturområder og skove foreslås revideret. Det er overraskende, at man vælger så entydigt at fokusere på aktiviteternes gavnlige effekt på sundheden, mens man helt udelader at berøre, hvordan de mange aktiviteter påvirker den biologiske mangfoldighed. Der er udarbejdet danske undersøgelser om dette gennem de sene- ste år. Man kunne også med fordel beskrive, hvordan man forsøger at balancere benyttelse og beskyttelse gennem zonering i statens skove og lignende tiltag. Tilsvarende kunne sådan et afsnit ganske kort ridse op, i hvilket omfang befolkningen har adgang til natur og skove i dag.

Endelig kunne man også overveje, om ikke det har værdi i denne sammenhæng, kort at be- skrive, hvordan mange, mange danskere hvert år bruger deres fritid på at indsamle viden og data om naturen, pleje naturen og formidle naturen. I afsnittet på s. 60 kommer det til at fremstå som om, at frivillige bruger deres kræfter på at jagte løse hunde og deres ejere, hvor det kunne stå mere klart, at det handler om at tale naturens sag ved at bruge de klagemulig- heder, lovgivningen tilbyder. Danmarks Naturfredningsforening gennemlæser ca. 15.000 myn- dighedsafgørelser årligt på natur- og miljøområdet, hvoraf kun nogle få hundrede afgørelser giver anledning til en klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Specifikke bemærkninger vedrørende politik, lovgivning, strategier, handling og finansiering

Samlet set ridser afsnittet op, hvad der findes af politikker, lovgivning med videre af relevans for den biologiske mangfoldighed. Men en omtale af effekten af de mange forskelligartede ud- pegninger og virkemidler, og de udfordringer det giver at have så mange lag i forvaltningen, er praktisk taget ikke berørt. Det er en væsentlig svaghed ved rapporten, i lyset af, at den iværk- satte indsats siden 1992 ikke har rakt til – som et minimum over 20 år – at sikre naturkvalite- ten i de beskyttede områder.

Tilsvarende savner vi, at det klart fremgår her, at Danmark via sit medlemskab af EU er bun- det af konventionens regler om at bevare netop den natur der findes i Danmark, og ikke blot kan nøjes med at udmønte EU-krav om natur af fællesskabsinteresse for at komme i mål. Det bør fremgå tydeligt af rapporten, og vil være oplagt at tilføje her. Nedenfor følger specifikke bemærkninger og ændringsforslag til de enkelte afsnit.

Nuværende kontekst – afsnit 2.1

Det vil være nyttigt her, at samle de nuværende nationale naturpolitiske mål i en boks eller et skema. Det vil give et samlet overblik over, hvor det politiske fokus er, og vil i højere grad adressere spørgsmål 5 i retningslinjerne til rapporten.

Vi foreslår ”strongly” slettet i første sætning i fjerdeafsnit s. 63. Der ser ud til at være sket et kursskifte gennem de seneste to år, men vi savner at se en politisk vilje, der rækker helt ind i finansministeriet og til regeringens top. Danmarks implementering af havstrategidirektivet er svag, vi mangler fortsat at se en national strategi og handlingsplan for biodiversitet, der er fortsat et stort behov for at revidere incitamenter og økonomiske virkemidler, og der er behov for at tilføre flere ressourcer til naturovervågning, blandt andet rødlistearbejdet.

s. 63, femte afsnit, parentesen: vi savner ”ecosystems”, som er en del af biodiversitetskonven- tionens definition. Der mangler fokus på økosystemer i den danske forvaltning.

I listen over væsentlige nationale politikker, strategier og støtteordninger savner vi landdi- striktsprogrammet omtalt. Det er en af de væsentligste kilder til finansiering af biodiversitets- tiltag i dag på privat jord.

s. 64 øverst: Det fremgår, at Grøn vækst aftalen har givet 13,5 milliarder danske kroner til natur og miljø frem mod 2015. Her bør fremgå et tal for, hvor mange penge fra den aftale, der gik til tiltag som har natur og biodiversitet som sit primære formål. Det vil give et mere ærligt billede.

På side 64 savner vi generelt tal som sætter tiltagene i perspektiv. Det fremgår ikke, at der skal fjernes minimum 10.000 tons kvælstof yderligere. Den nuværende omlægningsrate inden- for økologisk landbrug kunne også nævnes her. Der kunne fint være tal for, hvor stor en del af den rejste skov og de etablerede vådområder, der er målrettet biodiversitet. Tilsvarende sav- ner vi også at det fremgår, hvilke virkemidler der er besluttet til forbedring af forvaltningen indenfor såvel som udenfor Natura 2000 områderne.

I omtalen af aftalen om Grøn omstilling savner vi, at det fremgår, hvor stor en andel af de 20 millioner kr./år i perioden 2014-2017, der er øremærket til biodiversitetsformål.

Tilsvarende vil det i omtalen af Handlingsplan for et klimasikret Danmark også bidrage til for- ståelsen af initiativet, om der var en kort beskrivelse af de vigtigste elementer, som gavner naturen.

Positivt, at man har opgjort arealet med § 3-beskyttet natur, hvor kommunerne har vurderet naturkvaliteten.

Kommende nye naturbeskyttelses strategier – afsnit 2.2

Det bør nævnes i afsnittet, at der nu er igangsat et udvalg, der skal se på revision af lovgiv- ningen på naturbeskyttelsesområdet. Det vil være med til at understøtte billedet af, at Dan- mark prioriterer biodiversitet højere i dag end ved den seneste landerapport i 2010.

Der burde også være en omtale af Skovpolitisk Udvalg, vis anbefalinger fortsat er relevante at implementere.

Andet afsnit s. 66: ”Indicators” – menes ikke ”recommendations”?
I afsnittet om den Danske Naturfond bør det fremgå, hvornår den forventes at træde i kraft.

Beskyttede områder – afsnit 2.3

Anden linje i første afsnit om politik og lovgivning: Vi mener at ”effectively” bør slettes. § 3 giver en midlertidig beskyttelse af et areal, når der findes natur på arealet i et bestemt succes- sionsstadium. Beskyttelsen omfatter ikke områdernes naturkvalitet. ”protection of § 3” er pas- siv, der er ingen værktøjer der direkte modvirker uddøen eller bortskygning af arter.

I forlængelse af samme afsnits sidste linje foreslår vi tilføjet før sidste punktum ”indtil foran- dringer i naturtilstanden og/eller arealanvendelsen ikke længere placerer arealet på et succes- sionsstadium, der er omfattet af beskyttelsen”.

Endelig bør det fremgå af ansnittet, at Natur- og Landbrugskommissionen har anbefalet en revision af Naturbeskyttelseslovens § 3, blandt andet at beskyttelsen gøres permanent og at afregistrering kan påklages.

Afsnit 2.3.2 Forests: Generelt et velskrevet afsnit. Det er positivt, at der ved revisionen af det nationale skovprogram lægges op til, at det fremtidige fokus i højere grad skal være på at sik- re truede arter og levesteder på baggrund af bedre kortlægning.

På s. 69 første afsnit under overskriften strategi og handlinger bør ”(>100 years)” ændres til (> several 100 years).

Afsnit 2.3.3 om fredninger: Det bør her fremgå, at Danmarks Naturfredningsforening har ret til at rejse fredningsforslag på lige fod med myndigheder, samt at DN rejser praktisk taget alle nye fredninger – ofte men ikke altid i et samarbejde med de relevante kommuner.

Gode figurer, der er medtaget.

I afsnit 2.3.4 om Natura 2000 områder og naturplaner bør det tilføjes, at Natura 2000 pla- nerne i Danmark udarbejdes igennem omfattende høringer, i overensstemmelse med Århus Konventionens anbefalinger. Det giver store udfordringer, men også et større lokalt ejerskab til planerne.

Det bør også fremgå, at udmøntningen af planernes bindende mål forudsættes at ske igennem indgåelse af aftaler mellem jordejere og myndigheder. Dette giver store udfordringer og man er på nuværende tidspunkt langt fra i mål. Eksempler på udfordringerne ses blandt andet i Tøndermarsken og Værnengene. Eventuelle hængepartier fra 1. planperioder bortfalder dog ikke, men medtages i 2. planperiode.

Der lægges i rapporten meget vægt på de danske udpegninger til havs, de marine Natura 2000 områder. Derfor overrasker det, at forvaltning og tiltag inden for disse områder stort set ikke omtales.

Det bør fremgå af rapporten, at det er et helt grundlæggende problem, at der for de marine naturtyper endnu ikke er udviklet et tilstandsvurderingssystem, eller sat nogle konkrete mål- sætninger for områdernes biologiske tilstand og udvikling. Det gør det svært at sikre den rette indsats i områderne fremadrettet, såvel som i sidste ende at vurdere om målsætningen om gunstig bevaringsstatus er opnået.

Derudover så lægger rapporten op til at der allerede er indført fiskeriregulering i alle områder med rev, eller at der vil blive det inden for denne planperiode: “The Natura 2000 plans for the first plan period (2010-2015) stipulate the following: ...-Marine reefs will be protected from bottom-trawling equipment (Fisheries Act).” Virkeligheden er dog den, at der på nuværende tidspunkt alene er indført forbud mod trawl-fiskeri i fire områder indeholdende rev. Selvom der i de senere år er udført mere omfattende kortlægning af de marine Natura 2000 områder, er der lang vej endnu, inden der kan forventes fiskeriregulering i samtlige områder med rev.

Dernæst er det vigtigt at bemærke at andre marine naturtyper udover rev, feks sandbanker, også skal sikres en gunstig bevaringsstatus. Foranstaltninger eller initiativer hertil nævnes ikke i rapporten, hvilket bør omtales.

I afsnit 2.3.5 om vandplaner bør det tilføjes, at de direktivfastsatte målsætnigner skal nås i 2015, og det giver visse udfordringer i Danmark. Dels er 1. generation af vandplaner stærkt forsinket, dels er der store udfordringer på grund af det meget store areal med intensivt land- brug og de negative følgeeffekter herved.

I afsnit 2.3.6 om vildtreservater foreslår vi tilføjet til første afsnit, at ”Ikke alle 340.000 ha er dog omfattede af konkrete beskyttelsesbestemmelser”.

Reservaterne udlægges geografisk og for så vidt angår indholdet efter omfattende høringer. Det giver store udfordringer, men også et større lokalt ejerskab og respekt for reservaternes

baggrund og formål.

Hvad er processen for at fastlægge forvaltningen af de 20 reservater, der ikke er omfattet Na- tura 2000?

Afsnit 2.3.7 om Ramsaar-områder: Ingen bemærkninger, fremstår rigtig fint.

I afsnittet 2.3.8 om nationalparker på side 75 bør det fremgå, at Rigsrevisionen har vurderet den danske nationalpark indsats i december 2013 og fundet, at den er utilstrækkelig for så vidt angår prioritering af indsats for natur og biodiversitet. Det er ellers ifølge nationalparklov- givningen et af de vigtigste formål med nationalparkerne, at beskytte, bevare og udvikle natur og landskaber samt at bevare og forbedre naturkvaliteten og den biologiske mangfoldighed

I tillæg hertil bør det fremgår, at ingen af de tre nuværende nationalparker svarer til IUCN’s definitioner eller kriterier for nationalparker.

I afsnit 2.3.9 henvises der til eksisterende lovgivning og foranstaltninger, der er ved at blive sat i værk under habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, havstrategidirektivet, og det kom- mende direktiv om marin fysisk planlægning.

Her bør være en omtale af EU-kommissionens netop gennemførte vurdering af medlemslande- nes implementering af havstrategidirektivet efter deres rapportering under direktivets artikel 8, 9 og 10. EU kommissionen vurderer den hidtidige danske indsats til at være ganske util- strækkelig. Der mangler i flere tilfælde klare tidsrammer og grænseværdier. Der er identifice- ret store videnshuller, og helt centralt, så mangler der sammenhæng mellem kriterierne for god miljøtilstand, de identificerede trusler og de opstillede mål. Danmark rangerer lavt i vurde- ringen. Den anførte kritik af Danmark for gennemgående uklare og utilstrækkelige miljøkriteri- er, definitioner og målsætninger mener vi, skal fremgå af den 5. landerapport. De kan eventu- elt følges op med nogle af de råd til forbedring af den danske indsats, som EU-kommissionen opstiller.

For så vidt angår habitatdirektivet, så finder vi her også en række problemer med den danske implementering for den marine del. Blandt andet manglen på et tilstandsvurderingssystem og konkrete målsætninger, og utilstrækkelig viden om tilstanden i områderne. Man er også langt fra at have sat tilstrækkeligt ind overfor truslerne i områderne.

Dette afsnit bør entydigt illustrere, at Danmark har taget hul på opgaven, men har langt igen, før den nuværende danske indsats på området vil være tilstrækkelig til at sikre en mangfoldig marin natur - inklusiv at leve op til forpligtelserne under biodiversitetskonventionen.

Forvaltning og beskyttelse af arter – afsnit 2.4

I afsnittet om strategi og handlinger foreslås tilføjet at: ”Langt fra alle rødlistede arter er om- fattede af specifikke forvaltningsplaner. I Danmark prioriteres planer for arter, som er omfat- tede af bindende forpligtelser under EU's natura 2000 direktiver”. Planernes økonomiske vir- kemidler bygger i meget høj grad på adgang til EU-finansiering under landdistriktsprogram- met. Det giver store udfordringer i forhold til at indgå aftaler mellem jordejere og myndigheder for en række rækker arter med behov for særlige indsatser. I særdeleshed gælder dette for arter tilknyttet skov, hvor EU-finansierede støttemuligheder er begrænsede, og en stor andel af de nationalt rødlistede arter lever.

Det bør nævnes, at forvaltningsplanen for ulv er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem er- hvervs- og naturorganisationer, som nåede til enighed om afvejningen af hensynene til ulvene og erhvervs- og andre interesser. Dette har givet et stort medejerskab for planen, på tværs af interesser og holdninger. 

Man kan også nævne, at Allerød Kommune i sommeren 2013 har udsat dagsommerfuglen Mørk Pletvinge efter 31 års fravær i den danske natur, og at kommuner dermed også påtager sig opgaver i forbindelse med reintroduktion af uddøde arter.

Bevaring af genetisk ressourcer – afsnit 2.5

I afsnittet ridses rigtig fint op, hvilke strategier og aktiviteter der er igangsat med henblik på at bevare de plantegenetiske ressourcer knyttet til landbrug og skovbrug.

National naturovervågning – afsnit 2.6

Der er et stort behov for at opprioritere naturovervågningen i Danmark. Der er endnu ikke etableret en officiel dansk baseline, som udviklingen i den biologiske mangfoldighed frem mod 2020-biodiversitetsmålene, skal vurderes i forhold til.

Ud over direktivforpligtigelserne er indsatsen stærkt begrænset. Det betyder, at en lang række af de vurderinger, der skal ligge til grund for prioritering af forvaltningsindsatsen er baseret på et tyndt og ofte utilstrækkeligt datagrundlag. I den tidligere nævnte rapport nr. 815 fra DMU, 2011 fremgår, at langt de fleste vurderinger af bevaringsstatus og udviklingstendenser er ba- seret på ekspertudsagn frem for et egentligt datagrundlag. Det bør fremgå klart af rapporten, at den danske rødliste også i høj grad beror på ekspertvurderinger frem for indsamlet data.

Vi anbefaler, at det kommer til at fremgå af afsnittet, at blot et lille udsnit af de rødlistede ar- ter er omfattet af det nationale naturovervågningsprogram. Tilsvarende bør det fremgå, at Det nationale naturovervågningsprogram NOVANA blev kraftigt beskåret økonomisk ved den sene- ste revision i 2011 med deraf følgende nedskæringer i overvågningsprogrammet.

Naturhensyn i den fysiske planlægning – afsnit 2.7

Igen fremstilles de eksisterende rammer meget lødigt.

I næstsidste afsnit s. 85 fremstår det uklart om det omtalte mål er EU’s mål eller et mål i landsplanredegørelsen.

På s. 85 nederst omtales i parentes ”section 3 areas” – menes her § 3 områder? De er andre steder i rapporten omtalt som ”para 3 areas”.

Det er udmærket, at man har medtaget at kommunerne kan planlægge for økologiske forbin- delser og anvende naturkvalitetsplanlægning i forbindelse med kommuneplanlægningen. Men det bør fremgå klart, at det er frivilligt for den enkelte kommune om man gennemfører disse plantiltag og hvilken metodisk tilgang man anvender samt at de kommunale myndigheder ikke modtager statslige midler til at virkeliggøre planlægningen.

På s. 86 kunne man overveje at tilføje, at der i 2013 er gennemført en undersøgelse af kom- munernes planlægning for økologiske forbindelser, samt de væsentligste resultater fra under- søgelsen. Samt at EU har lanceret en strategi for grøn infrastruktur i 2013, som Danmark for- venteligt også vil søge at implementere i de kommende år.

Finansiering af bevaring af biodiversitet – afsnit 2.8

Der ligger helt klart et stort arbejde bag de ressourceopgørelser, som præsenteres i afsnittet, og det er rigtig godt, at det er med som et element i landerapporten.

I tabel 1 fremgår nogle ret høje støttebeløb under bilateral ODA i årene 2010 og 2012, som ikke rigtig er forklaret. Det vil være nyttigt at få med i tabelteksten.

Fremadrettet vil det også være nyttigt at den skematiske oversigt bliver foldet lidt mere ud, så det bliver tydeligt, hvor stor en andel af de anvendte beløb der går til passiv naturbevaring (lov-administration, planlægning og forskning) og til aktiv naturforvaltning (områdeforvaltning, pleje, genopretning, udsætning af arter).

På s. 90 savnes konkrete tal på nogle af de nævnte områder. Fx nævnes det i andet afsnit, at naturforvaltning og bæredygtigt skovbrug og forvaltning af enge er fokusområde for tildeling af offentlig støtte. Her savner vi at få sat nogle konkrete beløb på. Hvor store er støtte- rammerne? Hvor søgte er de, bliver de brugt op? Det samme gør sig gældende i det fjerde- sidste afsnit, hvor det fremgår at landdistriktsprogrammet spiller en stor rolle. Her vil det give et mere klart billede at sætte konkrete tal på, hvor stor en andel af støtten der gives til aktivi- teter, der har biodiversitet som sit primære henholdsvis sekundære formål.

I afsnittet om den Danske Naturfond bør det fremgå, hvornår fonden bliver aktivt fungerende.

Specifikke bemærkninger vedrørende FN’s udviklingsmål og de 20 Aichi- biodiversitetsmål

Det fremgår indledningsvist af kapitel 3, at indholdet skal ses som en foreløbig og indikativ vurdering af, hvor langt Danmark er nået med at udmønte FN’s millennium udviklingsmål og de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Man afventer en systematisk vurdering af udviklingen, som gen- nemføres i EU-regi i 2015.

I afsnittet om FN’s udviklingsmål er det relevant indledningsvist at slå fast, at selv de nyeste forskningsrapporter om tilstand og status for den danske biodiversitet viser, at den biologiske mangfoldighed stadig er dalene, trods de seneste 20 års indsatser. Det er simpelthen ikke nok blot at notere, at Danmark har arbejdet for målene siden år 2000.

Danmarks Naturfredningsforening og WWF har senest i 2013 gennemført en vurdering af, hvordan Danmark performer på de 20 Aichi-biodiversitetsmål, hvoraf det fremgår, at to mål er udmøntet, otte mål er under udmøntning, mens ni mål er langt fra målopfyldelse. Et mål lader sig ikke vurdere på grund af manglende vidensgrundlag (http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=32312).

Vores væsentligste anbefaling bliver derfor, at de 20 Aichi-biodiversitetsmål omsættes til nati- onale mål for den biologiske mangfoldighed inden 2015. Det vil gøre det klart for alle, hvad Danmark måler sig selv på, og det vil i høj grad bidrage til at illustrere i hvilket omfang mål og indsatser peger i samme retning.

Med venlig hilsen
Ann Berit Frostholm,  Naturpolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Mette Blæsbjerg, Programmedarbejder WWF Verdensnaturfonden
Jan Søndergård, Politisk rådgiver Greenpeace 

default Download høringssvar >> (227 KB)


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17