Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Blandede bolsjer fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab

Det Miljøøkonomiske Råds formandskab (vismændene) kommer med spændende anbefalinger i forhold til landbrugets klimagasudslip. De samme virkemidler, som skal til for at opfylde EU's vandrammedirektiv senest i 2027, vil samtidig sænke landbrugets klimagasudslip med 2 mio. t CO2 årligt – eller 20 pct. af landbrugets udslip.

den 27. februar 2018

Pressemeddelelse:

Det Miljøøkonomiske Råds formandskab (vismændene) kommer med spændende anbefalinger i forhold til landbrugets klimagasudslip. De samme virkemidler, som skal til for at opfylde EU's vandrammedirektiv senest i 2027, vil samtidig sænke landbrugets klimagasudslip med 2 mio. t CO2 årligt – eller 20 pct. af landbrugets udslip.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd har netop længe talt for en sådan synergi, dvs. at satse på virkemidler, som afhjælper flere problemer på én gang: Vandmiljø, klima samt natur og biodiversitet. Det kan samtidig forenes med at udvikle et landbrug, som også kan tjene penge og skabe job – bl.a. ved langt mere omlægning til økologi og ved at producere sine proteiner selv.

”Vismændenes analyse viser, at det er muligt med de samme virkemidler at opfylde vandmiljøkravene og sænke klimagasudslip fra landbrug. Dermed er det helt tosset, når regeringen forsøger at undgå, at der overhovedet skal stilles krav til dansk landbrug om at bidrage til reduktion af klimagasser. Vil regeringen da også nægte at opfylde EU's vandrammedirektiv?” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege og tilføjer: ” Der er i sandhed tale om lavt hængende frugter, når vi kan sænke klimagasudslippet ved at gøre noget, som vi alligevel er tvunget til, for at sikre vandmiljøet og opfylde vores EU-forpligtelser”.

Vismændene fremlægger også en anden analyse, som omhandler CO2 fra personbiler. Her man hevet personbiler ud for sig, i stedet for at se på transportsektoren – eller blot hele vejtransporten. Man konkluderer, at personbiler allerede er overbeskattet – over hvad vismændene beregner som deres samfundsøkonomiske omkostninger - og derfor er det for dyrt at reducere CO2 fra disse. Men mens personbiler er relativt højt beskattet, er tunge køretøjer meget lavt beskattet. Disse vælger vismændene at udelukke fra analysen. De ser heller ikke på firmabiler, som har en lavere beskatning – og over 1/3 af personbilerne købes fra starten som firmabiler. Desuden fokuserer vismændene kun på 2030 og ser bort fra, at vi skal lave en langsigtet omstilling frem mod fossilfrihed i 2050. Denne vil være meget dyr – og måske umulig at nå, hvis man freder bilerne frem til 2030. Endelig vælger vismændene at værdisætte skaderne ved CO2-udledning meget lavt – de har dog også en beregning med en højere værdisætning – men stadig lavere, end hvad forskerne anser for en realistisk opgørelse af skader ved klimaforandringer.

”Ligeså meget som analysen af landbrug og klima rammer plet, ligeså meget rammer analysen af personbilerne ved siden af skiven,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, og fortsætter: ”Det giver ingen mening at gøre, som vismændene gør det: At fokusere alene på at nå EU-mål i 2030 og se bort fra, at vi skal i gang med en langsigtet omstilling frem mod fossilfrihed i 2050”.

For mere information
Sekretariatsleder Christian Ege, telefon 33 18 19 33 eller 28 58 06 98.
Christian Ege repræsenterer Forbrugerrådet Tænk i Det Miljøøkonomiske Råd
Læs mere: pdf Forbrugerrådet Tænk/Det Økologiske Råds udtalelse om den nye rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab. (189 KB)


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small