Manglende indsats over for dioxin-forurening
![]() |
Det Økologiske Råd mener ikke at Danmark lever op til Stockholmkonventionen i forhold til fx at nedbringe dioxinforureningen. |
Det Økologiske Råd har sendt høringssvar til Miljøstyrelsen angående Danmarks rapport om, hvordan vi lever op til Stockholm-konventionen om forbud mod særligt farlige kemikalier, og nedbringelse af stoffer som dioxin, som opstår utilsigtet, især ved forbrændingsprocesser. Vi finder ikke, at Danmark lever op til konventionens ordlyd, især hvad angår dioxin, idet man ikke gør hvad der er muligt for at nedbringe forureningen. Bl.a. ved at opretholde en særlig afgiftsfritagelse for brændefyring, modsat alle andre forurenende varmekilder, har man medvirket til en kraftig stigning i netop brændefyring, som i dag er den dominerende kilde til dioxinforurening.
Tilsvarende er der en mangelfuld indsats vedrørende sanering af PCB-holdige bygninger samt mod illegal eksport af elektronikaffald til u-lande.
Læs hele høringssvaret: Høringssvar implementering af Stockholmkonventionen (243.95 kB).



