Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Nyeste artikler og pressemeddelelser

Motorløb skaber massiv luft- og støjforurening

I weekenden blev motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix afholdt i København. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd var igen i år med for at måle luftforureningen ved de omkringliggende ejendomme og kunne desværre endnu en gang konstatere, at forurenings- og støjniveauerne under løbet er ekstreme.

Kvanefjeld-mineprojektet bringer verdensarvområde i fare

    

PRESSEMEDDELELSE

Narsaq, Nuuk, København og Aarhus, d. 7. august 2018

Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet bringer verdensarvområde i fare

UNESCO-verdensarvområdet ved Kujataa [1] ligger for tæt på uran/sjældne jordarts-mineprojektet i Kuannersuit og bør sættes på Verdensarvkonventionens liste over verdensarv i fare, indtil alle planer om minedrift i Kuannersuit bliver opgivet. Samtidigt bør verdensarvområdet udvides til at omfatte områder i og omkring Narsaq og Kuannersuit selv eller dele heraf, der er ligeså værdifulde som det allerede udpegede verdensarvområde.

  1. D. 13. marts foreslog Mariane Paviasen og Kirsten Egede Larsen på vegne af URANI NAAMIK i Narsaq, at UNESCO-verdensarvområdet i Kujataa burde udvides til at omfatte dele af Narsaq og Kuannersuit, som bør skrives på Grønlands verdensarv-tentativliste. Kujataa er ét af tre verdensarvområder i Grønland. URANI NAAMIK’s forslag blev indsendt på opfordring af Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke og det danske Kulturministeriums Slots- og Kulturstyrelse.

“Man er nødt til at spørge sig selv, hvorfor Landnamsgården, Dyrnæs kirken ved Narsap Ilua og andre områder i nærheden af Narsaq, der har spillet en vigtig rolle i udviklingen af den nuværende landbrugskultur i Grønland, ikke allerede er verdensarv”, udtaler Mariane Paviasen, forkvinde for URANI NAAMIK i Narsaq. ”Det samme kan siges om Kuannersuit, som er unik på grund af dets mangfoldighed af sjældne mineraler. Det er svært at se, hvordan disse steder adskiller sig fra de fem allerede udpegede områder ved Kujataa”. [2]

”For nyligt har lederen af Narsaq Museum anbefalet, at Landnamsgården og Dyrnæs kirken bør optages på verdensarvlisten. Vi opfordrer alle, inklusive Kujalleq Kommune, som interesserer sig for kultur- og naturbeskyttelse, til at støtte bestræbelserne på at få optaget de steder i Narsaq på tentativlisten, der opfylder betingelserne”, udtaler Kirsten Egede Larsen fra URANI NAAMIK. ”I særdeleshed opfordrer vi arkæologer til at få dem vurderet så hurtigt og så grundigt som muligt. Med en uranvenlig ny regering ved magten, er der en risiko for, at minedrift i Kuannersuit kan begynde meget snart. Det vil forvolde uoprettelig på denne unikke kultur- og naturarv”. [3]

Grunden til, at de godkendte steder ved Kujataa ikke allerede er på Verdensarvkonventionens fareliste kan være, at Kujataa’s styregruppe har en forestilling om, at de ikke vil blive negativt påvirket af støvflugt fra minedrift i Kuannersuit. Dette på trods af, at en af de ting, der har gjort, at de er udpeget til verdensarv, er de unikke landbrugstraditioner, de repræsenterer. Risø Forsøgscenter har vurderet, at op til tusind tons radioaktivt støv kan blæse væk fra det åbne minebrud. En stor del heraf vil blive båret af de kraftige arktiske havvinde til Narsaq og henover regionen, hvor det bl.a. vil påvirke landbrugsaktiviteter [4].

”Minedrift i Kuannersuit vil gøre det meget farligt at drive landbrug, ikke kun omkring Narsaq, men også ved Kujataa”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH Friends of the Earth Denmark’s Urangruppe. ”Da det mineselskab, der ejer Kuannersuit, sidste og forrige år forsøgte at forhindre den grønlandske og danske presse og miljøorganisationer i at offentliggøre den foreløbige VVM-rapport, stod det klart, at uranmineprojektet ikke opfyldte Råstoflovens miljø- og klimakrav. Hvordan en stort åbent minebrud på en bjergtop i næsten én kilometers højde kan undgå massiv støvflugt, er meget vanskeligt at forstå”. [5]

For nærmere oplysninger, kontakt:

Kortene er designet af Marine Duc. Hendes kontaktoplysninger er: tlf.: +33 6 42 94 97 73, e-mail: marine.duc(at)ens-lyon.fr

Avataq (www.avataq.gl): Mikkel Myrup, tlf.: +299 22 84 23, e-mail: mikkelmyrup(at)post.com

Foreningen URANI NAAMIK/NEJ TIL URAN i Narsaq: Mariane Paviasen, tlf.: +299 25 01 69, e-mail: marianenarsaq(at)gmail.com

Foreningen URANI NAAMIK/NEJ TIL URAN i Nuuk: Erik Jensen, tlf.: +299 27 63 37, e-mail: erikjensen1967(at)icloud.com

Nuup Kangerluata Ikinngutai /Nuuk Fjords Venner: Piitannguaq Tittussen, tlf.: +299 52 06 57, e-mail: polt(at)greennet.gl                  

                                                                                                                                 

NOAH Friends of the Earth Denmark (http://noah.dk/urangruppe/): Niels Henrik Hooge, tlf.: +45 21 83 79 94, e-mail: nielshenrikhooge(at)yahoo.dk og Palle Bendsen, tlf.: +45 30 13 76 95, e-mail: pnb(at)ydun.net

VedvarendeEnergi (www.ve.dk): Hans Pedersen, tlf.: +45 51 92 24 14, e-mail: pedersen(at)ve.dk

Det Økologiske Råd (www.ecocouncil.dk): Christian Ege, tlf.: +45 28 58 06 98, e-mail: christian(at)ecocouncil.dk

Noter:

[1] Hjemmeside, UNESCO Verdensarvskonvention: https://whc.unesco.org/en/list/1536

[2] Kort over beskyttede verdensarvområder ved Kujataa og foreslåede områder: kortlink.dk/noah/uf3z Kort over Dyrnæs Kirke ved Narsap Ilua på grundlag af Clemensen og Kapel, 1994: kortlink.dk/noah/uf42 Kort over Landnamsgården med omgivelser på grundlag af Kapel, 1994: kortlink.dk/noah/uf43

Detaljeret kort over Landnamsgården på grundlag af Kapel, 1994. Gården blev grundlagt omkring år 1000 og bestod af stalde, en gildesal og soveområder: kortlink.dk/noah/ud72

Se yderligere kommentarer til kortene af Marine Duc: kortlink.dk/noah/ud73

Den store nordbogård i Narsaq blev også nævnt som et muligt verdensarvemne i et brev fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv til URANI NAAMIK i Narsaq d. 24/4 2018.

[3] De foreslåede verdensarvsteder opfylder generelt en række udvælgelseskriterier i forhold til at blive nomineret til Verdensarvkonventionens tentativliste. Med hensyn til Kuannersuit og Ilimmaasaq- komplekset med deres mere end 200 forskellige mineraler, er først og fremmest kriterierne 7 og 8 relevante. Se UNESCO Verdensarvkonventionens hjemmeside: https://whc.unesco.org/en/criteria/

[4] NGO-pressemeddelelse: Kuannersuit/Kvanefjeldsprojektet opfylder ikke Råstoflovens miljø- og klimakrav, 10/3 2017: kortlink.dk/noah/u6tk

[5] Kim Pilegaard: Preliminary environmental impact statement for the Kvanefjeld uranium mine, Risø National Laboratory, 1990, s. 44: http://kortlink.dk/dtu/k5vh

Selvforskyldt stigning i CO2-udslip fra biler

Danmarks Statistik viser nu, at regeringen og Dansk Folkepartis aftale fra september 2017 om sænkning af registreringsafgiften for biler som forventet har ført til højere CO2-udslip fra den danske bilpark

Energiforlig: Lidt grønnere, men ikke uden risici

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd synes, at det er en flot præstation at Energiaftalen samler alle folketingets partier om en aftale frem til 2025, men mener at der er en risiko for at aftalen ikke leverer nok i forhold til klimamålene.

Det Økologiske Råd forslag til principper for rammevilkår for udbygning med solceller

Nye bygninger og Bygningsreglement

  1. Bygningsreglementet krav om nye bygningers energieffektivitet skal ændres, så forsyningsteknologier herunder solceller ikke indgår. Det vil betyde, at kravene i Bygningsreglement 2015 skal opfyldes uden indregning af solceller eller anden VE forsyning på bygningen/grunden.
  1. Som et supplement til kravene om nye bygningers energieffektivitet bør det undersøges, om der i Bygningsreglementet kan stilles krav om, at nye bygninger skal have solceller på tagene, med mindre det kan vises at det ikke er samfundsøkonomisk (evt. privatøkonomisk) rentabelt. Undersøgelsen skal bl.a. se på, hvordan der kan sikres arkitektoniske gode løsninger. Det bør også undersøges, om der kan stilles krav om, at der på eksisterende bygninger skal installeres solceller ved tagudskiftning.

Solceller i VE-udbud

  1. Ved udbud af ny VE-produktion (landvind, kystnære vindmøller og store solcelleanlæg) skal de forskellige afledte omkostninger for transmissions- og distributionsnettene som følge af VE-udbygningen indgå i vurderingen af omkostningerne og i fastsættelse af tilskudsniveauet og afregningsreglerne for solcellerne mv.
  1. Store solcelleanlæg skal ikke kunne placeres på landbrugsjord og naturarealer. Hvis solcelleanlæg, som indgår i VE-udbud, ønskes placeret på jorden, skal det være på arealer langs motorveje og jernbaner.

Mindre anlæg, primært på eksisterende bygninger

  1. For alle nye anlæg, som tilsluttes elnettet, skal tilslutningen ske således, at al elproduktion måles og dermed afgiftsbelægges. Betaling af el-afgift for elforbrug vil dermed være uafhængig af eventuelle sammenfald på matriklen af produktion og forbrug af strøm. Hele produktionen på egen grund sendes ud på nettet, og for hele produktionen modtages der betaling for værdien af den producerede elektricitet inkl. den fastsatte støtte, jf. pkt. 6 og 7. Modsat skal der betales fuld pris, inkl. de til enhver tid gældende afgifter for al el fra nettet, som bruges i bygningen, uanset om denne el stammer fra egen produktion eller ved import fra el-nettet. Produktion af strøm på lavspænding (solcellelamper, batteriopladere m.v.) modtager ikke tilskud, og det modsvarende forbrug foregår uden betaling af afgift eller tariffer.
  1. Støtte til mindre solcelleanlæg (under 500 kWp) på egen grund gives i stedet som en fast betaling pr. produceret kWh i 20 år. Niveauet for grundstøtten fastsættes med udgangspunkt i den accepterede budpris i det seneste årlige udbud.
  1. For at tilskynde til placering af solceller på bygninger gives der, udover støtten jf. pkt. 6, en ekstra støtte til solceller som placeres på bygninger. Denne ekstra støtte kan evt. opdeles i to elementer: Den ene del er en eksternalitetsbetaling for at undgå, at markbaserede solcelleanlæg forringer biodiversitet i landet. Den anden del er en støtte, som fremmer muligheden for, at private fortsat kan se en forretning i at opsætte solceller på egnede tage og dermed deltage i den grønne omstilling. Denne del kan evt. varieres i forhold til anlæggets størrelse. En sådan ekstra betaling kan isoleret set fordyre den grønne omstilling, men kan sikre en folkelig opbakning til og engagement i den grønne omstilling. Størrelsen af denne ekstra støtte skal være så stor, at den motiverer husejere, herunder også parcelhusejere, til at medvirke i den grønne omstilling.

Administrative forhold

  1. Administrativt skal det gøres enklere i fællesskab at deltage i udbud for borgerne, ligesom det skal gøres enklere at bygge og tilslutte små solcelleanlæg (under 500 kWp) til elnettet uanset ejerskab.
  1. Der har gennem tiden været foretaget mange indgreb i afregningsreglerne for solceller, hvilket har givet uheldige ’stop and go effekter’ i markedet. Ovennævnte forslag til regelændringer mm skal derfor gennemføres på en sådan måde, at disse ’stop and go’ effekter så vidt muligt ikke opstår.

Festivalgængere udsætter sig selv for en risiko, de færreste har hørt om

Sommerens festivaller er ofte hård kost for deltagerne, og hvis de tilmed fylder sig med dåsemad og dåseøl i lange baner, udsætter de sig for en risiko, de færreste har hørt om. For det er ikke kun dåseleverpostejen og den konserverede frugt, som bliver skyllet ned med den lunkne dåseøl. Også en række hormonforstyrrende stoffer følger med.

Regeringen snyder på energivægtskålen

DEBAT: Regeringen forsøger at snyde sig uden om ansvaret for energibesparelser i EU og bruger et grotesk argument for at retfærdiggøre det. Men med regeringens egen argumentation så burde Danmark investere mere – ikke mindre – i energibesparelser.

EU forbyder brug af palmeolie i dieselbiler i 2030

Som en del af en større aftale om vedvarende energi i EU, har EU i nat besluttet, at udfase brugen af palmeolie i biodiesel for helt at forbyde brugen i 2030. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er begejstret.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Temamøde: Lydmiljøer i byrum

Tid: 23. august 2018, kl 8.30-12.30
Sted: Ramböll, København S

Læs mere 

Temamøde: Støj og klimaskærmen

Tid: 28. august 2018, kl 8.30-12.30
Sted: Gate 21, Albertslund

Læs mere 

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small