Articles

Fokus på EU's pesticidpolitik - og Danmarks muligheder for at påvirke den.

Bogomtale fra Fagboginfo:

Af Hans Nielsen. 48 sider, 19 x 27 cm. Ill: 39 farvefotos. Pris kr 40,00. [Udgivet 2004]

Denne udgivelse søger at skabe debat om "hvordan samarbejdet i EU kan udbygges på pesticidområdet, så forbruget af pesticider og risikoen ved deres anvendelse reduceres kraftigt. Og hvordan vi kan sikre, at et udvidet samarbejde ikke hindrer, at der fortsat kan være foregangslande på pesticidområdet, der kan indhøste viden og erfaringer, som senere kan blive til gavn for alle medlemsstater og den øvrige verden"(fra Indledning).
EU har verdens største forbrug af pesticider målt i forhold til landbrugsarealet. De elementer i EU's pesticidpolitik, der kan benyttes til at reducere forbruget af pesticider, benyttes desværre stort set ikke af medlemsstaterne - fx princippet om integreret bekæmpelse, der indebærer at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler skal begrænses til et absolut minimum. Erfaringerne fra Danmark viser, at forbruget af pesticider kan halveres uden væsentlige omkostninger og med store gevinster for naturen og miljøet. Erfaringerne viser også, at der er så 'højt til loftet' i den eksisterende EU-lovgivning, at Danmark langt fra har udnyttet sine muligheder for at føre en selvstændig pesticidpolitik inden for EU's rammer.
Debathæftet gennemgår EU's pesticidpolitik og de aktuelle forslag til en ny pesticidpolitik i EU. Det beskriver Danmarks indflydelse på EU's pesticidpolitik ved at være foregangsland, og det peger på, at Danmark i højere grad bør udnytte sine muligheder for at forbedre EU's pesticidpolitik og for at være foregangsland.
Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk

UDDRAG AF INDHOLD: Sammenfatning. Pesticidpolitik og lovgivning i EU og Danmark - et overblik. Direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. EU's regulering af pesticidrester i fødevarer. Andre direktiver vedrørende pesticider. EU's miljøhandlingsprogrammer. Miljøorganisationernes forslag til EU-direktiv. Danmarks muligheder for at påvirke EU's pesticidpolitik. Noter og referencer til kapitlerne.

UDGIVER:
Det Økologiske Råd
Blegdamsvej 4 B, 2200 København N
Tlf: 33 15 09 77, fax: 33 15 09 71
E-post: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Internet: www.ecocouncil.dk

 

By PDADCO payday loans uk