Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Nyheder

Arv og testamente

Tænker du på, at der er større værdier end øget materielt forbrug? Og på, at Danmark kunne være en model for en mere bæredygtig udvikling i resten af verden? Så kan et testamente til fordel for Det Økologiske Råd måske være noget for dig. Det Økologiske Råd betaler ikke afgift af arv og gaver og alle beløb store som små, vil blive brugt bedst muligt.

Det Økologiske Råd er en vigtig stemme i dansk og europæisk miljøpolitik. Vi har siden 1991 arbejdet for en bæredygtig udvikling til fordel for miljø og mennesker. Vi modtager ikke offentlig støtte og er uafhængige af økonomiske og partipolitiske interesser. Resultaterne er bl.a.:

  • Vi har sat spørgsmålet om luftforurening, herunder de små partikler, fra bl.a. dieselbiler, på dagsordenen
  • Vi har vist, at borgernes handling, f.eks. med energibesparelser, nødvendigvis må hænge sammen med politiske initiativer for at det batter noget
  • Vi har fastholdt diskussionen om en grøn skattereform, også i perioder, hvor det ikke har været populært hos det politiske flertal

Har du lagt mærke til, hvor meget Det Økologiske Råd høres i den offentlige debat? Og det på trods af at vi netop tager de mere komplicerede miljøspørgsmål op – og ikke viger tilbage for at tage spørgsmål op, som det umiddelbart virker svært at komme igennem med politisk.

Batter det noget?

Ja, det gør det faktisk. Vi har ganske vist et årligt budget på flere millioner, men de fleste penge er bundet til projekter. Vi har meget få frie midler, og det begrænser vores muligheder for at handle hurtigt, når det er nødvendigt. Derfor vil selv mindre beløb være en kærkommen gave med stor effekt.

Derudover er foreninger, som Det Økologiske Råd, fritaget for at betale boafgift. Hvis du testamenterer penge til os, går hele beløbet ubeskåret til vores arbejde, da vi er fritaget for afgifter af arv og gaver. Du har på den måde sikret, at dine penge går direkte til det arbejde, du gerne vil støtte.

Hvordan udformes et testamente?

Det er vigtigt, at et testamente udføres korrekt, derfor anbefaler vi, at du kontakter en advokat.

Naturligvis vil din familie og måske dine nære venner betyde allermest, når du vil oprette et testamente. Loven siger da også at livsarvinger – ægtefælle, børn, børnebørn, og oldebørn – skal arve mindst halvdelen af din aktuelle formue. Har du ingen livsarvinger, er du frit stillet.

Hvis du alligevel har tænkt dig at give en stor del af dine værdier til én, der ikke er livsarving, kan denne faktisk få mere ud af det, hvis du testamenterer en del af dine værdier til Det Økologiske Råd og resten til vedkommende person. Så skal du nemlig betale mindre i afgift. Men det kan du tale nærmere med en advokat om.

Vil du derudover betænke Det Økologiske Råd, er der flere muligheder. Du kan vælge at fastsætte et bestemt beløb, en bestemt ejendel eller en fastsat procentsats af din arv. En arv behøver ikke være et stort og anseeligt beløb, alle beløb store som små vil blive brugt bedst mulig.

Hvis du ønsker flere informationer kontakt os da venligst på tlf.: 33 15 09 77 eller mail til os: info@ecocouncil.dk


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small